FamilieFinanser minimalisme bæredygtighed økonomi
Sparet er tjent

Te og tebreve – Når man nærmest ikke har sparet en fløjtende fis

Den billigste og mest bæredygtige måde at drikke te?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg rigtig gerne vil spare penge. Og meget gerne også tage flere bæredygtige valg i hverdagen. Jeg drikker gerne en kop aftente, lakridste fra Pukka. Som er dyrt og hvert tebrev er pakket ind enkeltvis. Derfor fik jeg ideen om at lave min egen te, det må da være billigere og betydeligt mere bærerdygtigt.

Så først en tur på DBA og købe en brugt tekande med stålfilter. Brugt skal den naturligvis være på grund af vores familieprojekt Køb Kun Brugt. Men på den blå avis kan man finde alt, så jeg fandt en lille sød kande til 75kr inkl forsendelse. Som selve te’en har jeg købt skåret lakridsrod, idet at min yndlings te består af tre slags lakridsrod. Det kostede mig 175kr for 1kg inklusiv fragt.

De sidste par dage har jeg så eksperimenteret med mængden for at få den rigtige smag. Anvisningen på lakridsroden siger 0,5-1 teskefuld pr kop, hvilket måske fungerer hvis man laver en stor kande. Men jeg laver én kop, og drikker det med 2 teskefulde lakridsrod i. Og så er det at regnskabet ikke giver ret meget overskud. Jeg har lige vejet og regnet frem til, at der vil være til omkring 142 kopper te, plus/minus, i det kilo lakridsrod. Derudover kommer så udgiften til tekanden… 142 kopper Pukka te vil være 7 pakker a 20 breve. Hvis jeg går i matas kan jeg få 3 pakker for 100kr, hvilket vil sige 7 stk for ca 234kr.

Det vil sige at jeg sparer “svimlende” 59kr på de 142 kopper te, som nok vil være knap et års forbrug

På bæredygtighedskontoen?

Til gengæld sparer jeg kloden for 142 tebreve, 142 tebrevsindpakninger og 7 papæsker. I min søgning omkring tebreve og bæredygtighed fandt jeg ikke meget. Men jeg stødte på Pukkas eget udsagn om at deres tebreve er plastikfri, biologisk nedbrydelig og tebrevsindpakningen, “kuverten”, kan affaldsorteres som papir.

Så jeg fristes til at konkludere at min besparelse på miljøsiden er ligeså beskeden som den økonomiske besparelse. Det mest tankevækkende for mig her er, at jeg også netop har købt en brugt sodastream og en brugt kaffebrygger af samme årsag. Jeg håber besparelserne herpå er større, men jeg må nok også til at overveje, om jeg shopper for meget i jagten på besparelser på økonomi og klima…

Skriv et svar