Et lille langsomt projekt til at komme ned i gear på næsten terapeutisk vis.
Jeg har ikke strikket i 100 år. Jeg kunne dårligt huske hvordan, men hvor er det dog en god, afslappende aktivitet. Og nej, kludene behøver ikke blive pæne. Eller ens for den sags skyld – man har jo kun én fremme af gangen alligevel. Hvis man har strikket lidt stramt her og lidt løst dér, så udjævner det sig efter en tur i vaskemaskinen. Jeg kan kun strikket ret og vrang, men det har alligevel givet nogle forskellige strikkede karklude.
Garnet er selvfølgelig købt brugt. I det lokale loppesupermarked. Dels pga bæredygtighed, så der ikke produceres ekstra garn “for min skyld”. Hver gang man køber noget fra nyt, sendes der et signal om at mere må produceres, fordi at mere kan sælges. Men jeg har selvfølgelig også købt brugt garn, på grund af vores familieprojekt “Køb Kun Brugt”, hvor vi i hele 2019 udelukkende vil købe brugt.
