Spar Penge på tøj
Økonomi

Spar Penge i hverdagen – Tøj & sko

Tøj og sko er for mange en stor post i budgettet. Politikken skrev i 2017, at hver dansker køber 16 kg tøj om året, og at vi har Nordens største tøjforbrug. DR skrev i 2016 at hver husstand, bruger over 10.000 kr årligt på tøj, i gennemsnit af både familier og singler. Derfor er der rigtig god grund til at spare penge på tøj og sko.

At spare penge på tøj, handler ikke om hvor eller hvordan tøj kan købes billigt. Det handler om at være realistisk om det reelle behov for nyt tøj. Vi skal først og fremmest bruge det tøj vi allerede har, reperere det og måske købe brugt fremover.

Motivation

Men hvordan får man egentlig vendt skuden, og fundet motivationen til at skrue ned for tøjforbruget? En stor drivkraft er ens privatøkonomi, det er klart. Men et andet aspekt er de negative påvirkninger, som rammer kloden og de personer som producere vores tøj. Hvis man går op i at sænke sin Co2 afledning, kan man med fordel købe mindre nyt tøj. Og hvis man går op i social bæredygtighed, er der også meget at vinde. Ligesom at forurening er et barometer, som vil nyde godt af, at vi køber mindre tøj. Jeg kan virkelig anbefale filmen The True Cost, som viser skyggesiden af tøjproduktion.

Vores tøjbudget

Vi har i vores familie på fire, brugt 6.500 kr på tøj og sko det seneste år. Til gengæld brugte vi året inden næsten 12.000 kr. Læs mere om vores Tøjbudget for 1 år. Det mest pudsige her er, at vi faktisk ikke går op i hverken mode eller mærker. Så jeg forstiller mig, at der må være nogle som virkelig trækker gennemsnittet op. Og selvfølgelig andre, som kan gøre det for meget mindre. Nedenfor vil jeg fortælle hvordan vi har gjort for at spare penge på tøj og sko.

Minimer fristelser

Noget af det første man kan gøre, er at afmelde nyhedsbreve fra webshops. Ofte når man har købt noget online, bliver man efterfølgende tilsendt reklamer på mail. Forklædt som nyhedsbreve, specialtilbud og modetendenser. Eller påmindelser om at “du har noget i din indkøbskurv”, eller “summersale”, eller “Spar 70% denne weekend” osv. Det er udelukkende for at lokke os forbrugere til at købe. Nederst i hver af disse mails, findes et link til at afmelde sin emailadresse. Det tager lidt tid, men det er besværret værd.

Næste skridt er så, at blive bevidst om hvorvidt man shopper som hobby/tidsfordriv. Om man lige svinger forbi H&M “for at kigge”. Om man lige klikker forbi webshops og lægger lidt i kurven “for sjov”. Måske er det en vane drevet af kedsomhed, eller fordi man har brug for en pause. Det er sjældent fordi man reelt mangler noget specifikt til garderoben. Det er hvertfald min erfaring fra mig selv. Jeg har skrevet om hvordan jeg selv kom min vane med impulskøb til livs, læs mere her.

Sorter din garderobe

Mega uoverskuelig opgave, I know! Men det påstås, at vi kun bruger 30% af det tøj vi har i skabet, så måske det alligevel er en god ide, at få sorteret. Jeg rev bare det hele ud på gulvet og delte i bunker; bukser, kjoler, toppe, langærmede, kortærmede, festtøj, undertøj osv.

Fejlkøb

Når tøjet så ligger der i bunker, så start med at plukke det ud som stadig har prismærker på, eller som du ikke har brugt mere end en håndfuld gange. Det er fejlkøb. Ja, det er. Hvis man havde været glad for sit køb, ville man have fået brugt det. Det er forkerte farver, snit, pasform eller størrelse. Væk med det. Men kig på det og lær af det. Hvad er det, som gør det forkert til dig? Så du ikke køber tilsvarende igen en anden gang.

Fejlkøbene bør man sælge. Man kan selvfølgelig sagtens forære det væk, men ud fra et økonomisk synspunkt, så giver det mening at sælge det. Det kan være på Trendsales, dba, Facebook. Det kan være svært at prissætte. Men hvis man har noget ubrugt som er købt til normalpris, er det nok max 25% man kan få for det nu. Max. Overvej at sælge i tøjpakker, så du kan få solgt mere af gangen, måske lidt billigere. Ingen har hvertfald glæde af at det ligger ubrugt i dit skab.

Vurder behovet

Det er selvfølgelig individuelt, men hvis man har 25 par bukser, er sandsynligheden for at man bruger dem alle, måske lille. Så hvor mange stykker af hver beklædning, har du brug for, og får du brugt? Hvis de 25 par bukser er nogenlunde ens, så har du ramt din stil, og det er jo skønt. I det tilfælde kan man lægge en del af dem væk, for at skabe bedre overblik i garderoben. Efterhånden som bukserne slides op, finder du andre par frem, af dem der var lagt væk. På den måde shopper du i din egen garderobe. Det er smart. Alt er din stil, og alt er gratis.

Hvis du derimod har 25 par bukser, men ikke kan passe halvdelen. Eller du har ændet stil med alderen og derfor ikke kommer til at bruge dem igen, så sælg dem. Der er ikke ret mange penge i brugt tøj, men lidt har også ret. Når jeg sælger ungernes tøj som de er vokset fra, så tænker jeg ikke på hvad jeg selv har betalt. Eller på hvad jeg selv ville give for det. Jeg tænker mere i, hvad skal jeg have for mit besvær med salget. Tage billede, oprette salgsannonce, kommunikere med køber og evt veje, pakke og sende. I mit indlæg om at spare penge på dagligvarer, beskrev jeg min tankegang om at 20 kr om ugen, er 1000 kr om året. Det er værd at huske på, når man sælger brugt tøj.

Sko og accessories

Efter tøjet er sorteret, kommer turen til sko. Hvilke bruger du? Hvad har du egentlig brug for? Pak væk eller sælg. 7 par smukke stiletter der aldrig bliver gået med, det er da synd. De må videre til én som får dem brugt. Og så tasker måske? Og overtøj? Tørklæder, hatte, solbriller? Måske ligger der en mindre guldgrube af fejlkøb i gemmerne? Jeg lover dig, at det er besværet værd. Og helt ærligt, med hånden på hjertet, hvis man har 3 par dyre solbriller, så behøver man teoretisk set, måske aldrig købe solbriller igen?

Børnetøj

Når du er kommet igennem din egen garderobe, så gør du det samme med ungernes. Sammen med børnene naturligvis, afhængigt af deres alder. Vores datter har siden hun var 2 år, været fuldt bevidst om hvad hun ikke vil have på. Så hun er faktisk nem at sortere tøj med. Vores søn derimod, han er ikke så tydelig omkring det, men der er alligevel et mønster i forhold til hvad der bliver brugt og lagt til vask, og hvad der bliver liggende i skuffen.

Når det er tid til at sælge børnetøjet, vil jeg igen foreslå at sælge som tøjpakker. Og se salget, som en måde at spare penge på tøj i det samlede tøjbudget. Man hjælper også andre ved at give muligheden for at købe billigt tøj, og man hjælper klodens ressourcer ved at der bliver produceret mindre nyt tøj.

Reperer tøjet

Mine evner til at sy, er meget beskedne. Men jeg kan klippe bukser af til shorts. Når ungerne har fået et kæmpe hul på buksernes knæ, eller er vokset så bukserne er for korte men stadig passer i livet. Når der lige gået et lille hul eller ryger en knap i noget tøj, så syer jeg det lige hurtigt i hånden. Det samme når bøjlen ryger gennem stoffet i bh’en. En løsning kan også være lapper på børnetøj, det kan både skjule huller der er syet, eller pletter på tøjet. Og små hurtige gør-det-selv løsninger, som da min søns snørrebånd knækkede.

Nyt tøj

Når man så får brug for nyt tøj på et tidspunkt. For det gør man jo, hvertfald hvis man har børn der vokser. Så er det om igen at vurdere behovet. Hvor mange par bukser har jeg egentlig brug for? Man fristes jo hurtigt til merkøb med butikkernes mængderabatter. Og lad endelig være med at falde i fri-fragt-fælden. Hvor man lige køber to ekstra varer for at få fri fragt. Hvis man køber to ting man ikke har brug for, har man ikke sparet fragten, men derimod betalt ekstra for de varer som man havde brug for.

Man kan også overveje om det nye tøj skal være købt i butik. Mange mennesker sælger deres ubrugte fejlkøb. Det er en gylden mulighed for at spare penge på tøj. Hvis man nu ved præcis hvad man mangler, så er det nemt at søge om det er til salg. På dba kan man fx oprette en annonceagent. Så får man en mail når det man søger, bliver sat til salg. Vi køber alle vores sko på denne måde, som ubrugte fejlkøb.

Brugt tøj

Vi køber brugt tøj. Til os alle fire. I hele 2019 kører vores Familieprojekt, om udelukkende at købe brugt, både tøj – sko – ting – alt. Vi køber gerne tøjpakker på dba. Der er mulighed for at få meget på én gang og til en god pris. Det som ikke kan bruges, sælges videre. Vi arver også tøj, hvis vi får det tilbudt.

Der er også muligheden for at bytte tøj. På byttemarkeder, byttesider og rotationsgrupper. Eller bare bytte med veninder eller rotere børnetøj i vennekredsen fx.

Følg FamilieFinanser

Kontakt os pr mail: Info@familiefinanser.dk eller mød mig i facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips. Du kan også følge FamilieFinanser på bloggens Facebookside eller på Instagram

Skriv et svar