FamilieFinanser blog om økonomi
Økonomi

Spar Penge i hverdagen – Dagligvarer

Her er 8 ideer som hver kan spare dig ca 1000 kr om året på dagligvarer – med princippet “20 kr om ugen”

20 kr om ugen

Hver 20 kr sparet eller tjent pr uge, er ca 1000 kr om året. I dagligvarerbudgetet ligger potientiale for mange små besparelser hver uge. For hver lille vane man kan implementere i sit liv, er altså penge at hente på den lange bane. Nu er det regnestykke ikke raketvidenskab, det er jeg godt klar over. Men jeg synes alligevel det er relevant, fordi man sjældent får kigget på det store billede, når man køber ind på rutinen. Og der er rigtig mange penge at spare i hverdagen. Når man lige den ene uge smider en pakke figenstænger til 12 kr i vognen, og den næste uge ostehaps til 28 kr. Hvis det fortsætter så ender vi også på 1000 kr årligt. 4 store plastik indkøbsposer om ugen koster 500 om året, hvis ikke mere.

Nedenfor kommer en række eksempler fra hvor vi henter 20 kr her, og 20 kr der. Igen er det ikke nyt og banebrydende viden. Mange gør sikkert allerede meget i forvejen. Men i en travl hverdag, så får man måske ikke lige regnet sammen, hvor meget der rent faktisk er at spare på dagligvarer. Jeg mener selvfølgelig ikke at man skal leve på en sten, eller vende hver 5 øre, eller at man kan spare sig rig i den forstand. Så pluk de vaner ud som giver mening, og lad resten fare.

Basisvarer på tilbud

Vi spiser ca ét rugbrød om ugen. Gerne et af de der 1 kgs gulerodsrugbrød til 20 kr. Hvis jeg nu kun køber rugbrødet når det er på tilbud til 10 kr, men til gengæld køber 4 eller 6 af gangen og fryser ned, så har vi sparet 500 kr om året. Det er jo helt vildt. Bare med den smule “planlægning”. På samme måde kan man købe andre basisvarer når de er på tilbud. Fx frostvarer, konserves, pasta, ris, hårshampoo osv. Men man skal lige huske at være ærlig over for sig selv. Sodavand er altid et dårligt tilbud for os. For hvis vi har ekstra “på lager”, så bliver der drukket mere. Mens med andre dagligvarer er forbruget konstant, og man sparer faktisk de penge. De færreste øger nok forbruget af toiletpapir, til trods for at have ekstra på lager.

Mælk køber jeg gerne til halv pris først på ugen. (Kig efter lokale tilbud). Der ligger en kæmpe besparelse, fordi der går mange liter i vores familie. Hvis vi nu er løbet tør for kaffe, så kigger jeg lige på Tilbudsugen, hvor man kan søge på tværs af butikkernes tilbudsaviser. Hvis der er et godt tilbud, så køber jeg nogle stykker, og er der ikke, så nøjes jeg med en enkelt. Pålæg køber jeg også gerne på tilbud og fryser ned, og ost som skal rives til madlavning.

Køb ikke for meget

Pålæg, frugt, grønt og mælkeprodukter der bliver for gamle hjemme i køleskabet, er spild af penge. En halv pakke pålæg, et halv salathoved, en kiwi og en halv yoghurt på ugebasis, bum – 1000 kr om året, lige ned i skraldespanden. Så ved at vurdere sit behov og købe mindre mængde, og dermed mindske madspild, er der penge at spare. Eller ved at fryse ned i god tid, frem for at kassere.

Vi fryser nærmest alt ned. Ting som fløde og pesto fryses i isterningsbakker. Grønsager der er blevet lidt slatne, hakkes og fryses til gryderet eller kødsovs fx. Rester fra aftensmad bliver frokost dagen efter, eller frosset ned til en madpakke der kan opvarmes. Endeskiver fra stege og pålægsrester fryses ned til pizzafyld. Triste æbler fryses i tern til fremtidig æblekage, andre frugter til crumblecake. Rester af diverse mælkeprodukter bruges i brød eller boller.

Køb ind for andre

Den ene tjeneste er den anden værd, som man siger. I Rema har de lavet en app, Vigo, hvor kunder kan handle ind for andre kunder, og få betaling for levering af varerne. Det er mega smart, for alle parter. Fortjenesten afhænger af mængden eller vægten af varerne, og er skattepligtig. Ikke desto mindre, vil jeg tro at man snildt kan tjene 20 kr om ugen, hvis man bor et sted hvor mange benytter appen.

Første levering er/var gratis for den der bestiller varerne. Og ind imellem får man igen tilbudt gratis levering af Rema. Hvis man bestiller varer til levering, ligger der også en potientiel besparelse. Fordi man ikke fristes til impulskøb eller merkøb, når man ikke selv er i butikken. Jeg ser det som win-win. Hvis impulskøb er noget du døjer med generelt, fx onlinekøb, så har jeg skrevet om hvordan jeg med “drastiske” metoder, slap fri af den vane. Læs indlægget om at Undgå Impulskøb.

Datovarer

Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har købt kød til fuld pris. Jo, bøffer ved slagteren og da vi købte et kvart dyr til fryseren. Men i dagligvarerbutikker er det et princip, kun at købe nedsat eller på tilbud. Igen, det skal bare fryses, og det med det samme. Ligeså med pålæg. Grønt skylles og skæres ud inden det fryses. Appen TooGoogToGo er helt fantastisk til det koncept i øvrigt. Jeg har denne uge købt 2 x grønt med TGTG, og for 58 kr fik jeg følgende:

  • 4 poser kartofler (hvor en håndfuld blev kasseret)
  • 2 blomkål
  • 2 bakker cherrytomater
  • 1 bakke alm tomater
  • 1 mango
  • 1 bakke vindruer (hvor en halv håndfuld blev kasseret)
  • 1 citron
  • 2 bakker rucola salat (som hønsene overtog)

Fjern noget fra kurven

Særligt når man handler ind sammen med børn, er der stor sandsynlighed for, at der havner noget i kurven, som ikke står på indkøbslisten. Men det sker også ofte hvis man handler når man er sulten. Eller hvis man skal stå længe i kø. Eller hvis man nu ikke har lavet eller husket indkøbslisten. I bogen Nøjsom kalder forfatteren det LiLo (ligegyldigt lort), og jeg elsker det udtryk. Det kan være de juice som ungerne plagede om. Småkagerne der var på tilbud. Koldskålen eller chipsposen der var placeret midt i det hele. Eller den der boligdims eller kreadims eller hvad ved jeg, i butikkens “spot-varer” område.

Pointen er, at man inden man betaler for sine varer, ligger for 20 kr tilbage på hylden. Hvis man gør det på ugebasis, lander vi igen på ca 1000 kr. Og hvis man ikke allerede har fundet fidusen med kun at handle én gang om ugen, så læs blog-indlægget om Ugentligt Indkøb. Der er potientiale for at spare mange penge, fordi man udsættes for færre “fristelser”. Særligt hvis det ugentlige indkøb kombineres med at lave madplan, så er der endnu mere at spare. Læs om hvordan vi laver en Økonomisk Madplan som overholdes og som man fortsætter med at lave uge efter uge.

Tjek kvitteringen

Det er måske åbenlyst at man lige tjekker kvitteringen for fejl, inden man forlader butikken. Men alligevel oplever jeg tit at folk siger nej tak til kvitteringen, eller lægger den i posen uden at tjekke. Det er menneskeligt at fejle, og der sker fejl på kvitteringer. Så det kan i aller højeste grad, godt betale sig at tjekke efter. Det kan være et tilbud eller en datovare med nedsat pris, som ikke registreres i systemet og derfor går ind til normalpris.

Det kan også være at man selv har taget en forkert vare på hylden, så den pris man forventede var på en anden varriant/mærke af varen. Det prøvede jeg med mælk sidste uge, ingen problemer, jeg fik bare byttet til den mælk som var på tilbud, så jeg kunne få tilbudsprisen. Det kan også være tastefejl, når medarbejderen taster fx frugt ind med kode. Jeg købte nogle æbler, men på kvitteringen stod jeg havde købt 49 indkøbsposer.

Saml pant op

Det er klart, at man selvfølgelig returnerer det pant man selv har købt. Men når det kommer til at samle pant derudover, er der måske nogle som stejler. Læg mærke til at jeg skriver; saml pant op. Man skal altså ikke rundt med det formål at samle pant. Men når man alligevel går hjem fra indkøbsturen, eller lufter hunden, eller går med barnevognen, så saml det pant du ser op. Det er gratis penge, og det kommer os alle sammen til gode, at vi passer på vores jordklode på den måde.

Sælg noget

At købe brugt, er som bekendt én af mine kæpheste. Det sparer os mange penge, og det sparer verden for at producere nyt, og dermed er det et meget bæredygtigt valg. I 2019 køber vi udelukkende brugt, læs mere om vores familieprojekt Køb Kun Brugt. Vi har solgt rigtig meget ud af vores ejendele over de seneste år, i forbindelse med at jeg har opdaget minimalismen. Det kom helt naturligt at sælge en masse af de ting, som er blevet i overskud efter oprydning. Læs blog-indlægget om Oprydning i hjemmet.

Hvor og hvordan sælger man så bedst sine brugte ting? Det har jeg skrevet mere om her. Nu har vi ikke rigtig noget tilbage der er værd at sælge, tænkte jeg forleden dag. Så jeg overvejede om jeg skulle aflevere det sidste til genbrug. Men så kom jeg i tanke om “20 kr om ugen”. Det kan jeg da godt sælge for. I stedet for at tænke på hvad tingene er værd, eller hvad jeg selv har betalt engang, så er mit fokus her på de sidste ting, at jeg bare skal have en smule for “besværret” med at sælge. Altså processen med at fotografere sine ting, oprette annoncer, kommunikere med købere og evt pakke og sende. Slutteligt vil jeg lige indskyde, at hvis man oplever et kick ved at købe ting. Så kan den følelse også opstå ved at sælge ting.

Hvad kan man så reelt spare?

Det er selvfølgelig umuligt for mig at sige hvad den enkelte kan spare, ved disse forslag. Men hvis man ikke gør nogle af tingene nu, er der rigtig stort rum for besparelser. Kan man spare 20 kr om ugen med hver af de 8 små vaner, er besparelsen over 8000 kr på et år. Min pointe er egentlig bare, at “mange bække små” rent faktisk gør en reel forskel.

Nu kan der måske godt sidde nogle og tænke, at tid også er penge. Og det er rigtigt. Jeg har fuld forståelse for, hvis man ikke vil bruge tid på at handle for andre, eller hellere vil aflevere til genbrug, end bruge tid på at sælge. Bare husk at få fyldt den tid med noget, der så er dét værd.

Følg FamilieFinanser

Kontakt os pr mail: Info@familiefinanser.dk eller mød mig i facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips. Du kan også følge FamilieFinanser på bloggens Facebookside eller på Instagram

3 kommentarer

    • FamilieFinanser

      Hej. Tak for dit spørgsmål.
      TooGoodToGo er en blandet “lykkepose” og her kan man ikke vælge økologi til eller fra.
      De øvrige ideer omkring basisvarer og ikke at købe for meget, kan overføres direkte til økologiske varer.
      Men for at svare på dit spørgsmål, så har du ret i din antagelse. Økologi fylder ikke meget. Pånær når det kommer til mælk. Og bananer, men det er fordi de fairtrademærkede oftest også er økologiske. Al anden frugt og grønt vælger jeg ud fra pris og sanser når jeg står i butikken.
      Hvis økologi en dag kommer på listen over Sundhedstyrelsens officielle kostråd, så vil vi prioritere det.
      Kh Maria

Skriv et svar