FamilieFinanser
Minimalisme,  Tanker

Samfundssind, drømme og forbrug… Tanker i tiden med coronavirus.

Viser man samfundssind ved at købe mere, og holde gang i den danske økonomi?

Vi er i en sundhedskrise på grund af den nye coronavirus. Vi skal vise samfundssind ved at stå sammen, alene. Ved at holde afstand og blive hjemme, hoste i ærmet og holde god håndhygiejne. Man skal arbejde hjemmefra, med mindre man varetager en kritisk funktion som kræver at man fysisk er på sin arbejdsplads. Man skal hjemmeundervise sine børn. For nogle er det en kombination af flere af ovenstående.

Hamstring eller købestop?

Så opstod der frygt for en fødevarerkrise. Eller måske var det bare en panikreaktion? Nogle få hamstrede ting som dåsemad, toiletpapir, gær og håndsprit. De fik skæld ud. Én dansker blev så forarget, at hun var i medierne med budskabet, om at hun selv nægtede at købe ind i de 14 dage. Det fik nogle andre op af stolen: “Vi skal ikke købe mindre, tværtimod – vi skal vise samfundssind ved at holde Danmarks økonomi igang”.

Og nu har dét, så fået mig op af stolen og til tasterne. For lige i denne situation, forstår jeg simpelthen ikke, at folk kan blive forarget over at 1 person ikke vil handle i to uger. Vedkommende er ikke i sultestrejke, eller købestrejke for den sags skyld. Hun havde bare rigeligt mad hjemme, købt på forhånd. Butikkerne havde fået hendes penge allerede. Og helt ærgeligt, så er det nok ikke dagligvarerbutikkerne, som vi skal frygte går nedenom og hjem pt.

Madspild og smitterisiko

Hvis hendes optræden i medierne, fik andre til at følge trop, så ville det også være folk, som havde rigeligt mad på lager i skabe og fryser. Så hvad er problemet i det? Godt spørgsmål. Det ville for det første betyde, at disse mennesker undgik madspild. Det mad de har samlet sammen over tid, har jo en udløbsdato, så virus eller ej, så er det en god grund til at få “spist i bund” nu og da.

Det næste er også en fordel, for os alle sammen. For ved at der er lidt færre mennesker i butikkerne, er der mindre smitterisiko for dem som er nød til at købe ind, og ikke mindst for butiksmedarbejderne. Det er da win-win. Nu har statsministeren jo efterfølgende sagt, at vi der kan, bør købe ind online. Det kommer til at spare os nogle impulskøb. LILO som Trine Baadsgaard kalder det i bogen Nøjsom. LIgegyldigt LOrt. Det er oftest spotvarer og andre fristelser, boligpynt og plastikbras.

Gavekort, fremtidskøb og jordenklodens ressourcer

Der er folk som fortæller, at de køber gavekort til butikker og virksomheder som de gerne vil støtte. Mange undersøgelser viser, at danskerne tit glemmer gavekort og tilgodebeviser, og på den måde går glip af mange penge. Men det er jo også en måde at støtte forhandlerne af disse. Folk som køber næste års vinterfrakke på forhånd, og en ny støvsuger eller kaffemaskine fordi “den nuværende alligevel skal skiftes ud på et tidspunkt.” Det gør jeg ikke. Jeg ved ikke om jeg er tykkere eller tyndere, når jeg får brug for nyt tøj igen. Eller brugt tøj, for den sags skyld. Jeg ved heller ikke om min støvsuger har tænkt sig at gå i stykker foreløbig, eller om jeg måske ender med at blive thedrikker i stedet for kaffe.

Jeg ved heller ikke, om det børnene ønsker sig i julegave her og nu, er det samme de ønsker sig når vi kommer til november. Så hvis jeg køber nu, risikerer jeg at spilde mine penge. Og jeg risikerer at spilde klodens ressourcer ved produktion af ting, som jeg ikke har brug for alligevel. Så er det virkelig samfundssind, at holde økonomien igang, hvis det er på bekostning af hele kloden i sidste ende?

Lokalt eller internationalt?

Der bliver delt beskeder på sociale medier om at “handle hos lokale butikker i dag, hvis man vil have de også skal være der i morgen”. Og beskeder om at “huske at holde ferie i Danmark, og støtte danske cafeer og spisesteder, når virussen er ovre.” Mon borgerne i alle andre lande, hver især opfordrer hinanden til det samme, at blive i eget land og støtte det lokale? For så kunne vi jo lige så godt dyrke turismen, og se hinandens seværdigheder på kryds af landegrænser, så ville “pengene jo passe” i sidste ende alligevel, eller hvad?

Offentligt- og privatansatte

“De offenligt ansatte bevarer deres løn, og de privatansatte er langt mere udsat”. Ja det er rigtigt, også på trods af hjælpepakker. Men mange af os, har haft et valg i forhold til hvor vi arbejder. Ikke at vi har lige muligheder i forhold, til hvilke uddannelser vi hver især kan formå at gennemføre, eller lige muligheder i forhold til, hvilke jobs der er forenelige med vores familieliv. Offenligt ansatte har nok generelt set større jobsikkerhed, mens privatansatte i nogle tilfælde har højere løn og andre goder. Og så er der selvfølgelig også lavtlønnede job i det private. Sådan er det bare. Men i Danmark er uddannelse gratis, så i princippet kan man jo “bare” tage SOSU uddannelsen og blive offenligt ansat. Så har man også muligheden for virkelig at gøre en forskel i forhold til coronavirus, og samfundets svage i et større perspektiv.

Misundelse

Selvfølgelig kan alle i Danmark ikke pludselig blive ansat i det offentlige, det er jeg godt klar over. Men måske skal vi droppe de misundelige blikke på hinanden. Der er fordele og ulemper i alle situationer. Hvis man vil det ene, mere end det andet, så find en vej der gør det muligt at skifte. Men det er hele pakken man bytter ud. Man siger ikke kun farvel til de ulemper man har I det nuværende og goddag til fordelene i det nye. Det ville svare til at misunde den ene nabo deres store hus, og den anden nabo deres eksotiske rejser, og den tredje nabo deres store opsparing – og bilde sig selv ind, at man selv kan få det hele, uden at gå på kompromis med det man værdsætter fra sin egen situation.

De selvstændige og drømme

“Jeg vil gerne støtte de (små) selvstændige”. Det kan jeg godt forstå. Det er måske deres livsværk, der er i økonomisk krise på grund af lavere forbrug i samfundet. Kjoleskrædderen, softwareudvikleren og den lille specialbutikejer, det er deres drøm. Men er det mit ansvar, at de består? Er det min drøm, at de bevarer deres levebrød, eller handler min drøm om noget for mig selv og min familie? Jeg siger ikke, at man ikke skal bruge sine penge præcis som man vil. Jeg siger at man skal bruge dem, hvor det giver én selv størst værdi i livet. På sin egen drøm. Ellers går man på arbejde, for at tjene penge, som man kan bruge på at sikre, at andre mennesker kan gå på arbejde.

Tid til eftertænksomhed

Som situationen er nu, hvor vi er så meget hjemme som muligt, så giver det plads til at tænke. Mange bruger måske tænketiden på at bekymre sig. Og det er ikke fordi, at der ikke er grund til bekymring. Men bekymring i sig selv, hjælper intet. Gør det du kan for situationen, altså følg statsministerens anvisninger. Tankerne kan vi i stedet bruge på at reflektere over vores liv. Vores drømme. Og hvis du drømmer om at blive eller fortsat være, en god forbruger der holder samfundsøkonomien i gang, så er det helt okay. Som jeg ser det, er vi opdragede til at være gode forbrugere.

Men det kan også være, at man oplever et kald. Et klarsyn. Eller bare får mod på noget andet, end det livet var før tiden med corona. Måske skal du i stedet være sygeplejerske, eller på anden måde være med til at redde liv i fremtiden? Måske har du på grund af hjemmeskolen opdaget, at du har et talent for og en glæde ved at undervise? Måske har du genoptaget en gammel eller opdaget en ny hobby, som giver dig værdi og meningsfuldhed – eller en ny levevej? Måske har du opdaget, at du har savnet mere tid med børnene eller partneren? Måske vil du fremover prioritere mere af din tid med den ældre generation, eller med vennerne? Måske vil du gå ned i ugentlig arbejdstid, og på den måde skabe plads på arbejdsmarkedet, til nogle af dem som mister jobbet i løbet af coronavirussen? Måske er dét du tager med dig, at det er vigtigt med et økonomisk sikkerhedsnet i form af opsparing? Måske har du mærket en udelængsel, om at se noget mere af verden?

Hvad så nu?

Hvis du spørger mig, så må du gerne tage din egen iltmaske på først, og mærke efter hvad du selv vil, hvad du selv drømmer om, før du skynder dig at bruge en masse penge på “at shoppe for at vise samfundssind”, og holde liv i andres drømme. Og hvis du gerne vil bruge dine penge eller nogle af dem, på at hjælpe folk i krisesituationer, så gør det endelig. Det er at vise samfundssind. Storsind. Jeg vil bare lige indskyde, at der findes folk både i Danmark og i resten af verden, som står i langt værre kriser end risikoen for at ende på dagpenge. Desværre… Jeg siger det bare.

Når alt kommer til alt, så er min pointe nok bare at huske at mærke efter selv. Intet er det eneste rigtige for os alle. Ingen har svaret. Ingen kender fremtiden. Eller tidshorisonten, hverken for corona eller for hvor længe vi har til at udleve vores drømme. Indtil videre er samfundssind i forhold til coronavirus, at bryde smittekæderne. Lev og drøm.

Bloggen FamilieFinanser :

Læs mere om Familien bag bloggen, og om vores familieprojekt Købestop-op i 2020, og projektet Køb Kun Brugt fra 2019.
Omdrejningspunkterne på siden er Økonomi og Minimalisme, derudover skriver vi meget om det at købe genbrug, og om hvordan vi ellers sparer penge. Få et hurtigt overblik over Bloggens indhold.
Kig forbi facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips.
Du kan også følge bloggens Facebookside eller Instagram
Kontakt pr mail: Info@familiefinanser.dk

Leave a Reply