Økonomisk Madplan

Sådan laver man en nem og billig madplan, uge efter uge

Kig i kalenderen 

Madplanen skal først og fremmest laves ud fra, hvordan familiens kalender for ugen ser ud.
Det er det aller vigtigste for at madplanen kan fungere. 
Find først ud af, alt hvad der kan påvirke madplanen i ugens løb.
Er der nogle dage hvor I ikke spiser hjemme? 
Eller hvor ikke alle er hjemme? 
Er der dage hvor maden skal være ekstra hurtig lavet?
Fx hvis I kommer sent hjem,  eller skal afsted til børnenes fritidsinteresser.
Får I gæster?
Skal i medbringe mad til et arrangement?

Læs også: lav et simpelt budget

Tjek Køleskab og fryser

Herefter kigger man i køleskabet. 
Er der noget som skal spises her og nu af hensyn til holdbarhed? 
Lav en liste.
Skriv først hvad der skal spises, skriv derefter hvad køleskabet ellers indholder som er relevant for aftensmad. 
Så kigger man i fryseren. 
Skriv indholdet på listen, både kød, grønt osv som er relevant for aftensmad.

Udfyld madplan for ugen 

Nu finder man et sted at nedskrive madplanen. 
Det kan være et almindeligt papir der hænger på køleskabet, 
Et dokument på computeren eller mobil,
En whiteboard tavle eller lignende. 
Vi har en ugeplan hængende ved spisebordet, som både er kalender, arbejdsplan og madplan. 
Nu skriver man de retter på som passer til jeres uge, ud fra hvad I allerede har i huset.

Minimalisme oprydning i hjemmet
Det er mange penge at spare ved at lave madplan hver uge.

Læs også: Hvordan du sænker dine faste udgifter.

Vælg jeres livretter 

Til de resterende dage på madplanen,  spørger man sig selv og familien, hvad man har lyst til at spise. 
Kig om den sædvanlige discountbutik har tilbud på det I ønsker. 
Man kan også gøre det omvendt,  og kigge hvad der er på tilbud og se om I har lyst til det. 
Men fra vores erfaring,  er det nemmere at blive ved med at følge planen,  
når den byder på lige præcis det man har lyst til at spise. 
Så vi spiser som udgangspunkt livretter. 
Det eneste vi eksperimenterer en smule med,  er i forhold til kødfri aftensmad.

Gør det nemt 

Vi spiser rigtig tit den samme ret to dage i træk. 
Det er simpelthen for nemhedens skyld,  for at lave mad fra bunden færrest muligt dage.
Om det er kedeligt? 
Tja.. Når man først har mærket hvor meget det letter hverdagen, så er der ikke mere at sige om det.
Og så må man gerne spise det samme ofte,  hvis man har lyst. 
Man behøver ikke nye og spændende retter på madplanen.
Man behøver ikke søge inspiration og opfinde nye opskrifter. 
Og det er helt legalt – og sundt – med grønsager fra frost. 
Just saying.
Det kan øge madspild,  at man laver mad som man måske ikke kan lide, 
Og køber en lang liste af specialvarer,  som man ikke bruger normalt.

Læs også om vores familieprojekt for 2019 om udelukkende at købe brugt

Skriv Indkøbsliste

Efterhånden som man skriver en ret på madplanen, 
noterer man på indkøbslisten hvis man mangler en eller flere ingredienser. 
Husk at kigge i skabe og skuffer. 
Ofte har man mel, pasta osv allerede. 
Og det er rart at få ryddet ud i lageret ind i mellem.

Husk Resten af indkØbet

Der skal naturligvis samtidig købes ind til alt andet man må have brug for i ugens løb.  Morgenmad,  frokost,  madpakker,  fredagsslik…
Og kig også hvad der mangler af husholdningsprodukter som vaskepulver og toiletpapir fx.

Laver du madplan?

Skriv et svar