Økonomi

Budget Regnskab Økonomi
  • Denne side indeholder:
    • Økonomiske mål og drømme
    • Budget og Regnskab
    • Opsparing
    • Gæld
    • Motivation
    • Værktøjer til økonomi

Økonomiske mål og drømme

Ofte handler drømmen for vores økonomi om frihed. Gældsfrihed. Eller økonomisk frihed. Frihed til at kunne vælge, til at kunne være, til at kunne leve på en bestemt måde, som giver mening og værdi i vores egen individuelle livssituation.

Det første man skal have på plads, inden man beslutter sine økonomiske mål er hvorfor. Hvorfor vil vi ændre eller styre vores økonomi i en bestemt retning? Hvad er formålet, med at opsætte mål? Altså skal man gøre sig klart, hvad drømmen er. Drømmen for økonomien.

De økonomiske mål man opsætter, er planen for hvordan man vil opnå drømmen. Altså hvilke dele af vores økonomi, som vi vil ændre på, for at bringe os tættere på drømmen for vores økonomi.

I princippet er der jo kun to knapper at skrue på; tjene flere penge eller bruge færre. Men hvor og hvordan, det er hvad målene omhandler. Her må man kigge bagud. Kigge på sidste års regnskab, og se hvad man kan gøre anderledes.

I virkeligheden handler det naturligvis om, at de mål man opsætter er realistiske. Målene er motiveret af drømmen, men målsætningen skal ikke være et drømmescenarie. Målsætningen skal være opnåelig, så man giver sig selv de bedste forudsætninger for succes.

Målene bør stadig være ambitiøse. Man skal gøre en indsats, ændre nogle vaner eller mønstre for at opnå en ændring. Man må træffe nogle andre valg end man plejer, og gå på nogle kompromiser for at nå sine mål.

Det er en god ide at være specifik både på beløbet og på tidsrammen for målene. Oftest vil man opsætte mål som løber i et kalenderår, eller fx en opsparing til en specifik dato.Hvis man undlader tidsafgrænsning på målene, snyder man sig selv for den motivation, der ligger i at kunne se at man gør det godt nok.

At man er på rette vej, eller måske endda lidt foran. Tidsrammen giver også anledning til evaluering. At man tjekker ind undervejs, og ser om det stadig er realistisk at nå i mål. Om der er forhold som gør, at man må ændre på målet eller tidshorisonten – det kan også være at det går hurtigere end beregnet.

Budget & Regnskab

Et budget for de indtægter og udgifter, som man forventer i det kommende år, er noget af det vigtigste i planlægningen af privatøkonomien. Det laves med udgangspunkt i sidste års regnskab. Forskellen på budget og regnskab er, at budgettet er de tal man forventer (før) og regnskabet er de reelle tal (efter).

Et årsbudget er en oversigt over, hvordan man forventer, at økonomien vil se ud de næste 12 måneder. Hvis man har lavet et regnskab for økonomien sidste år, bruges disse tal til at lave det forventede årsbudget. Det er altid bedre at sætte budgettet lidt for højt, end lidt for lavt.

Budgettet skal indholde;

  • Indtægter. Din forventede indtægt er hvad du normalt får udbetalt i fx løn, feriepenge, bonus, børnefamilieydelse, tilskud, SU osv.
  • Boligudgifter. Det kan være fx husleje, huslån, realkreditlån, husforsikring, ejendomsskat, vedligehold, vand, el og varme.
  • Transport. Som er udgifter til bil, campingvogn, cykel, brændstof, billån, bilforsikring, afgift og vedligehold. Transport dækker også over bus, tog, betalingsbro, taxa mv.
  • Øvrige faste udgifte. Fx abonnementer på mobil, internet, streaming, fitness, app’s o.l. Det er kontingenter og medlemskaber fx til fritidsaktiviteter, bogklub, fagforening mv. Det er forsikringer fx ulykkeforsikring, indboforsikring, rejseforsikring, sundhedsforsikring, lønsikring og a-kasse.
  • Diverse. Det dækker over fx tøj, gaver, ting, lommepenge, fornøjelser og ferie, samt udgifter til fx helbred (fx tandlæge, medicin, fysioterapi, fodterapi mv.) Det er også her der noteres udgifter til frisør og andet vedrørende udseende.
  • Mad. Posten mad, kan inddeles i fx dagligvarer, takeaway, restaurant og snacks. Start med at kigge nogle måneder tilbage i netbank, og se hvad forbruget er i gennemsnit pr måned.

Til slut regnes alle beløb for 1 år sammen. Alle beløb der hører under indtægt skal lægges sammen (+). Alle andre beløb skal trækkes fra (-) den samlede indtægt.

Hvis budgettet er = 0, er det fint. Hvis resultatet er negativt, er budgettet i underskud. Så må man enten at hæve din indtægt, ved at tjene mere – eller sænke sine udgifter. Er der penge til overs, kan de bruges på ekstraordinær gældsafvikling, opspares eller investeres.

En budgetkonto er vigtig, sådan at man kan fordele sine udgifter jævnt over hele året. På den måde har man samme rådighedsbeløb hver måned, og sørger for at der er penge på kontoen, når de store udgifter skal betales:

En budgetkonto er vigtig, sådan at man kan fordele sine udgifter jævnt over hele året. På den måde har man samme rådighedsbeløb hver måned, og sørger for at der er penge på kontoen, når de store udgifter skal betales.

Ved at føre et månedligt regnskab over de reelle indtægter og udgifter, kan man bedre overholde budgettet. I regnskabet noteres både de faste udgifter, de forventede og de uforudsigelige udgifter, samt forbruget på mad og diverse.

Opsparing

Der er mange måder at finde penge i budgettet til opsparing, og der er mange metoder til at spare op. Det gælder om at finde det system som fungerer for én selv. Sådan at man kan komme igang, holde motivationen og få sparet nogle penge op. Uanset om man sparer op til, om det er sko, ferie, huskøbere eller alderdom, så skal man starte et sted.

  • Betal dig selv først. De penge der er tilovers når måneden er omme, er sjældent dem der giver den bedste opsparing. Alt er selvfølgelig relativt, men for de fleste vil det være en bedre løsning, at indbetale på opsparingen som det første, når man får løn. Man enten fastsætte et beløb pr måned, ud fra hvor mange penge der ønskes opsparet og hvad tidshorisonten er. Man kan kan sætte beløbet ud fra hvad man undvære pr måned, når du har beregnet dine leveomkostninger.
  • Opsig et abonnement og opspar beløbet. Det kan fx være tvkanaler eller fitness abonnement. Skift til billigere forsikring, mobiludbyder eller begynd at cykle frem for at betale offentlig transport.
  • Opspar al ekstra indkomst. Det kan fx være løn fra overarbejde, overskydende skat, børnefamilieydelse, julebonus, fritvalgskonto, ekstra job eller sidehustle.
  • Penge fra privat salg. Ryd op i hjemmet og sælg hvad du ikke bruger. De fleste vil blive virkelig overraskede over, hvor mange ting man har som potientielt kan sælges videre.
  • Mobilepay til opsparingskonto. I forlængelse af at opspare penge fra at sælge ud af sine ejendele, kan man gøre det effektivt, ved at koble sin MobilePay til opsparingskontoen. Således at alle beløb går direkte i opsparingen uden at man aktivt skal gøre noget.
  • Opsparing af rabatter. En metode til opsparing kan også være, at man sætter alle sparede beløb til side. Forstået sådan at hver gang man køber noget på tilbud, så indsætter man rabatten på sin opsparing. Det sikrer også, at man ikke køber ting af den årsag at de er på tilbud. Idet at man egentlig betaler fuld pris for varen her og nu, vil man være mere velovervejet i sine køb. Kvitteringen fra dagligvarerindkøb viser også ofte hvad man har fået af rabatter.
  • Drop en dyr vane. Rygning er jo en vane, som der er mange penge i at kvitte. Andre dyre vaner kan være spise i kantine frem for madpakke, daglig to-go kaffe, egergidrik, solarium osv.
  • Usynlig opsparing. Nogle af os kommer til at overføre penge tilbage, fra opsparingskontoen til den almindelige konto. Der kan selvfølgelig opstå nødsituationer, men det kan også være en tricker til impulskøb at man kan se det opsparede beløb, som bare står der og lokker. Spørg i banken om det er muligt at opsparingskontoen ikke er synlig i kontooversigten, eller opret en opsparingskonto konto i en anden bank, så pengene ikke er synlige i netbank.
  • Nemkonto uden kort. Nemkonto er den konto hvor indtægterne går ind. Normalt er det også den konto man har kort til. Et tip til opsparing er at flytte sin Nemkonto hen på sin budgetkonto eller opsparingskonto, hvor din løn mv så automatisk vil gå ind. Herfra overfører man hver uge eller måned et beløb, til den konto som man har kort til.
  • Dét man ikke købte. Hvis man har lidt tendens til impulskøb, så er denne metode rigtig effektiv til opsparing. Det går simpelthen ud på, at hver gang man er lige ved at købe noget, men overvinder fristelsen, så overføres beløbet som den ting man ikke købte koster, til opsparingen.
  • Systemopsparing. De findes i utallige variationer, og fungerer godt hvis man er har brug for at gøre noget aktivt hver dag eller uge, for at holde motivationen. Det kan fx være at man overfører : 1 kr den 1. januar , 2 kr den 2. januar, osv, 31 kr den 31. januar. Det giver knapt 500 kr om måneden. Eller 10 kr hver mandag, 20 kr hver tirsdag, osv 70 kr hver søndag. Forfra hver uge. Det giver over 14.000 på et år. Eller et afkrydsningsskema fra 1 til 52. Hver uge vælger man et tal og sætter 0 bagved, og det beløb sættes på opsparingen. Beløbene går altså fra 10 kr den billigste uge til 520 kr den dyreste. Det giver over 13.000 kr på et år.

Gæld

Renter er jo dybest set, bare penge ud af vinduet. Derfor giver det rigtig god mening, at få afviklet sin gæld så hurtigt som muligt. Gældsafvikling er desuden en sikker investering, fordi man er garanteret at spare renterne.

Når det kommer til gældsafvikling, er det første man bør gøre, at skabe overblik over gælden. Lav en liste over hvilke kreditorer, og beløbet der skyldes dags dato. Skriv beløbet for det månedlige afdrag, og lånets ÅOP (årlige omkostninger i procent).

Det næste man gør, er at beregne hvor mange penge, man kan skrabe sammen til ekstra gældsafvikling hver måned. Kan man finde ekstra penge i sin økonomi, kan man kontakte sine kreditorer og forsøge at forhandle.

Man kan forsøge at forhandle restgælden, det beløb du skylder, ned. Altså nedskrivning af selve gælden. Rentestop kan man også være heldig at få, eller rentenedsættelse.

Den aftale som man kan forhandle sig frem til, vil formentlig enten koste et beløb her og nu, eller et højere beløb pr måned end den oprindelige aftale

Når du har fundet alle oplysningerne om dine gældsposter, og eventuelt fået nye aftaler med kreditorerne på plads, er det tid til at se på i hvilken rækkefølge du vil afvikle gælden.

Der er forskellige metoder, som man kan bruge, hvis man gerne vil afvikle sin gæld hurtigere end planlagt.

  • Sammenlægning af lån. Det går ud på at låne det samlede beløb du skylder hos én kreditor fx banken, til en billigere rente, end den man har inden sammenlægning, og betale de oprindelige lån ud med det nye lån. Vær ekstra opmærksom på betingelserne ved samlelånet, der er ingen garanti for at det bliver billigere i det lange løb. Flere udbydere af samlelån påpeger at, man vil få flere penge mellem hænderne pr måned, og det er jo det modsatte af hurtigere afvikling. Men hvis man har sms-lån, kvicklån, kassekredit eller lignende dyre lån, og den almindelige bank tilbyder at samle det i et forbrugslån, vil man højst sandsynligt spare penge ved metoden.
  • Gælds-snebolden. En anden metode til gældsafvikling, er Dave Ramseys strategi Debt Snowball. Strategien fokuserer på, at man skal holde motivationen, og lader til at virke rigtig godt, særligt for folk som har mange forskellige lån. Man lister sine lån i rækkefølge fra det mindste til det største. Man betaler hele tiden minimums-afdraget på alle lån, og alle ekstra penge man kan finde i sit budget, afvikler man ekstraordinært på det mindste lån, indtil det mindste lån er betalt ud. Når det mindste lån er betalt ud, bruger du de penge som er frigivet fra lånets faste afvikling, til at afvikle på det næstmindste lån, plus alt ekstra som du kan undvære I budgettet. Og sådan fortsætter man, hele tiden med fokus på det mindste lån. Sammenligningen med en snebold, er fordi at for hvert lån man indfrier, har du et højere beløb af afvikle med. Som en snebold der rulles tykkere og tykkere, for hver meter man skubber den foran sig. Med sneboldmetoden kigger ikke på renter, fordi det er det psykologiske i succesfølelsen, i at komme af med antallet af lån, som gør at man holder sig motiveret og fortsætter.
  • Gælds-lavinen. Her lister man sine lån efter hvilket der er dyrest i ÅOP, og betaler det dyreste lån tilbage først. Det er den mest økonomiske måde at tilbagebetale gæld på. Man betaler hele tiden minimums-afdraget på alle lån, men sætter alle ekstra penge man har, ind på det lån med højeste renter. Og når det dyreste lån er betalt ud, fokuseres på det næstdyreste, osv. Princippet er altså det samme som med sneboldmetoden, men rækkefølgen er forskellig. Strategien er formentlig kaldt lavine, fordi at man her bedre udnytter at man sparer renters renter. Ved at betale det dyreste først, laver man en bevægelse som sætter spor hele vejen ned af rækken med afdrag, som en lavine.

Motivation

At få styr på økonomien, afviklet gæld og bygget opsparing, kan være en lang og krævende proces. Derfor er det en god idé, at finde en måde at holde sig motiveret, og her kan tracking være en motivationsfaktor. Tracking vil sige at man sporer, overvåger, registrer hvor pengene bevæger sig hen, for at kunne se og følge sine fremskridt.

  • Beregning af Net Worth. Helt kort, så er det et regnestykke, hvor man minusser sine passiver fra sine aktiver, og resultatet er = Networth, nettoformuen, hvad man er god for i kroner og øre. Aktiver er plussiden, det som man ejer og har. Passiver er minussiden, det som man skylder. Når Danmarks Statistik beregner danskernes nettoformue, indgår i aktiverne: markedsværdien af bolig, andelsbolig, bilformue, finansiel formue, pensionsformue mv. I passiver indgår både bankgæld og realkreditgæld mv. Når man selv beregner sin Net Worth, vil man normalt også fratrække eventuel uofficiel privat gæld, som DST ikke har indblik i. Det samme gør sig gældende for aktiver i form af ejendele af en vis værdi, som kan omsættes til kontanter ved salg, fx designermøbler. Nogle fravælger at medregne deres pensionsformue, fordi at man ikke er parat til at omsætte den til kontanter nu og her. I det perspektiv er Net Worth beregnet, som de penge man har, hvis man rykker teltpælene op, sælger hus og bil mv, og vil noget andet end den hverdag man er i. Beregning af Net Worth er et godt redskab, hvis man både har fokus på gældsafvikling og opsparing samtidig.
  • Budget- og forbrugstracking. At man i fastsat interval, oftest på månedsbasis, skaber sig et overblik over, om man følger sit årsbudget. Tjekker om de faste indtægter og udgifter ændre sig eller holder det forventede budget. Noterer og beregner hvad man hver måned har brugt i sine forskellige forbrugskategorier, fx mad, gaver, fornøjelser, tøj osv.
  • Opsparings- og/eller gældsafviklingstracking. At man i fastsat interval, oftest på månedsbasis, skaber sig et overblik over, om man følger sin plan for opsparing/gældsafvikling. Mange finder det motiverende at farvelægge eller strege ud på et skema, for at se hvor langt man er nået, og det mest motiverende er naturligvis, hvis man er foran planen.

Værktøjer til økonomi

Min BudgetBog 1 – Økonomisk Overblik på Månedsbasis. Bogen guider dig gennem 12 måneder af din privatøkonomi. Du udfylder dit forventede årsbudget, laver beregninger ift budgetkonto og forbrugskonto, du lister alle dine opsparinger og gældsposter, udregner din Net Worth og opsætter mål for din økonomi.

Min BudgetBog 2 – Økonomisk Overblik på Årsbasis. Bogen guider dig gennem 5 år af din privatøkonomi. Du udfylder dit forventede årsbudget, laver beregninger ift budgetkonto og forbrugskonto, du lister alle dine opsparinger og gældsposter, udregner din Net Worth og opsætter mål for din økonomi.

Derudover digitale regnskabs-ark, og gratis download til print.

FamilieFinanser

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *