Klimabelastning ved forsendelse af brugtkøb

Er det stadig bæredygtigt at købe brugt, når tingene skal sendes mellem køber og sælger?

Eller er det bedre at cykle ind til butikken og købe nyt?
Det spørgsmål fik jeg i forbindelse med indlægget om Brugte Sokker

Det korte svar er ja

Men jeg vil lige starte med at sige, at jeg ikke er ekspert.

Så der kan være forhold jeg har overset, så skriv endelig en kommentar eller mail.

  • Tøjproduktionen står for 10% af verdens samlede co2 udledning.
  • Forureningsmæssigt overgåes tøjproduktionen kun af olieproduktionen.
  • Der procuceres årligt 150 milliarder stykker tøj.

Læs mere Her

En gennemsnitlig danskers tøjkøb

…er nykøb af 16kg tøj pr år.
Hvilket pr person koster kloden co2 svarende til 2000 km i bil,
samt mere vand end en nordisk husstand med tre personer bruger pr år.
Læs mere Her

Tøjproduktionens forurening og arbejdsforhold
  • Dertil kommer sprøjtegift på fx bomuldsmarker, samt farvning og blegning af fibre, som skader de der udfører det, og de hvis vand forurenes.
  • Polyester og akryl er lavet kemisk af kul, råolie og naturgas.
  • På fabrikkerne hvor tøjet syes, er mange steder virkelig dårlige arbejdsforhold.
  • I Bangladesh mistede over 1000 personer livet da en fabrik styrtede sammen i 2013.
  • Rapporter viser at medarbejderne låses inde i arbejdstiden,
  • og risikere at blive udsat for vold hvis de vil organiseres i fagforening.

Efter at se filmen True Cost som ligger på Netflix, vil jeg mene at man hurtigt vender den såkaldte Fast Fashion ryggen.

Læs mere Her

Motivation til gældsafvikling
Brugtkøb er både godt for din økonomi og godt for kloden.
Brugtkøb kan også være overforbrug

Når man køber brugt tøj, kan man jo sige at prisen jævnfør overståede, er betalt første gang tøjet købes,
og når man køber brugt afsættes derfor ikke yderligere aftryk.
Det er hvertfald min pointe.

Dog må det alligevel nævnes, at hvis man overforbruger brugt tøj eller brugte ting,
Altså køber mere end man reelt har brug for selvom det er brugt,
Så sørger man på den måde for, at dem der købte i overflåd fra nyt, nu har et marked for at komme af med deres overforbrug.

Jeg ved ikke om det bliver lidt kringlet.
Men kort sagt må man bruge hvad man har, og kun købe hvad man har brug for.

Forsendelse af brugtkøb

Man kan Google sig frem til dokumenter som Dao har udformet om deres samfundsansvar,
og også til PostNords og GLSs skriv om bæredygtighed.

Men det bedste redskab jeg fandt i min søgning, var hos PostNord hvor de har lavet en Miljøberegner
Hvor man kan se at indenrigs forsendelse af

  • En pakke under 1 kg, som fx de ni par sokker, udleder 64 gram co2,
  • En pakke under 2 kg udleder 128 gram,
  • En pakke indtil 5kg udleder 320 gram, osv.
Et tænkt eksempel

Læs også: om vores familieprojekt for 2019 om udelukkende at købe brugt

Så hvis vi nu har brug for at få sendt 48 pakker på et år, i forbindelse med brugtkøb.
Det kunne fx være :

  • 15 pakker under 1kg
  • 15 pakker under 2 kg
  • 15 pakker under 3 kg
  • 3 pakker under 5 kg

Så vil det samlet udlede 6,27 kg co2.

Ifølge denne Co2 Beregner vil det kunne sammenlignes med at køre ca 48km i bil. Hvilket også er hvad det koster i co2 aftryk at producere 2 kg cherrytomater i drivhus.

Ud fra beregningen synes jeg absolut at vores projekt giver mening for bæredygtigheden også.

Selvom vores projekt oprindeligt er drevet af det økonomiske aspekt i brugtkøb.

Tænker du over klimabelastningen ved dine køb?

Skriv et svar