Minimalisme

Hvor blev bæredygtigheden af?

Vi har besluttet, ikke at skrive mere om bæredygtighed og klimatiltag. Bloggen fortsætter stadig med udganspunkt i privatøkonomi og minimalisme.

Da jeg startede websiden Familiefinanser.dk var det med udganspunkt i vores egen rejse. En rejse hvor vi opdagede minimalismen, igennem vores ønske om at spare penge. På den rejse fik vi også øjnene op for klimakrisen i det perspektiv, hvor vi opdagede, hvordan vi kunne lave små ændringer i hverdagen. Små tiltag, som hvis tilstrækkelig mange indførte disse, måske tilsammen kan gøre en forskel for klimabelastningen.

Jeg er vild med Signe Wennebergs syn på bæredygtighed: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Vi kan måske hurtigt blive enige om, at vi umuligt kan gøre alt det, som er aller mindst klimabelastende. Det ville være intet at forbruge, ikke at lade os transporterer, ikke at bruge nogle former for energi i boligen, ikke spise noget, og ingen børn få, fortsæt selv listen… Kort sagt, er det mindst klimabelastende, slet ikke at være til.

Den næste del omkring, at alle kan gøre noget, den del, er langt sværere at definere. For hvornår gør man så tilstrækkeligt? Måske gør man nok, til at retfærdiggøre det overfor sig selv. Måske gør man nok, set i forhold til, hvis man sammenligner sig selv, med den typiske dansker der udleder omkring 19 tons Co2 årligt. Men er det nok?

Hvornår gør man nok?

Er det nok, hvis man sælger bilen og finder et job i cykelafstand? Er det nok, hvis man lover aldrig at flyve igen? Er det nok, at stoppe med at spise kød og andre animalske produkter? Er det nok, kun at købe genbrug? Umiddelbart er mit svar, på hvornår man gør nok i bæredygtighedens navn; aldrig. Man gør aldrig helt nok alligevel.

I min optik, er alle tiltag, store som små, betydningsfulde. Jeg ved godt, at det gør ikke en forskel i det store regnskab, at jeg fx har strikket karklude i genbrugsgarn, frem for at købe en ny pakke alt-mulig-klude. Men det er et skridt i den rigtige retning. Og det rykker ved mig. Det rykker ved den måde, som jeg forbruger på. Den måde, som jeg er i verden på.

Når jeg viser ungerne den strikkede klud, så åbner det for en masse ny viden til dem, og det åbner en dør, til at præge deres fremtidige valg. Ligeledes gør det måske en lille forskel, når jeg fortæller om kluden, til min mor, og min veninde, og min kollega. Når jeg fortæller, at den er strikket i genbrugsgarn, fordi vi primært køber brugt, og hvorfor vi har taget det valg. Det inspirerer, håber jeg. Hverfald bliver min fortælling til folk jeg kender, modtaget med positivitet og nysgerrighed.

Vi havde vores familieprojekt “Køb Kun Brugt, hele sidste år, hvor vi har stilet mod ikke at købe nyt, hverken tøj eller ting. Det er ikke lykkes 100%, men vi er selv ret godt tilfredse. I gennemsnit udleder hver dansker 5 tons Co2, på at købe det som hedder “Ting og sager”, og den post har vi hvertfald reduceret på. Men er det så, at gøre nok bæredygtigt?

Bæredygtighed på bloggen

Når jeg skriver her på bloggen, om forskellige små ændringer som vi har lavet med tanke på bæredygtighed, bliver det også primært modtaget virkelig positivt. Problemet opstår, når det så ikke kun gør det. Når jeg får skudt i skoen, ikke at vi ikke gør det godt nok. Hvorfor spiser vi stadig kød? Hvorfor pendler manden til job? Hvorfor insisterer vi på at gennemføre vores drømmerejse til sommer, når det indebærer at flyve til Asien?

For at være ærlig, så suger de enkelte negative kommentarer, alt for meget af min energi. Der kan komme 20 positive kommentarer, og 1 negativ, og alligevel er det den negative, som min hjerne kredser omkring. Alt for længe. Det gør, at når jeg skriver noget om at mindske klimabelastningen, så står jeg oftest tilbage med en følelse af øv bagefter.

Jeg skriver på bloggen, fordi det giver mig energi. Det er min hobby. Jeg deler ud af vores liv, i forhold til minimalisme, økonomi og genbrug. Jeg nyder at folk læser med, kommenterer og interagere omkring det skrevne. Men det at skrive her, skal ikke give mig underskud på energikontoen, og derfor har jeg besluttet, ikke at skrive om bæredygtighed længere.

Hvad så fremadrettet?

Vi er ikke perfekte bæredygtighedsaktivister, det er jeg udemærket klar over. Det var heller aldrig intentionen. Jeg siger heller ikke selv, at vi gør nok. Og jeg kan godt forstå, at det kan klinge hult i ørerne på nogle af dem, som har en langt mere klimebevidst levevis end vores familie, når vi både beskriver brugtkøb som en måde at sænke co2 udledning, og samtidig er ærlige omkring, gerne vil flyve en tur om på den anden side af jorden.

Så fra nu af, vil bloggens udgangspunkt være genbrug fra det økonomiske perspektiv. Vi vil stadig sænke vores forbrug via købestop-op. Vi vil stadig købe brugt, så ofte som overhovedet muligt. Vi vil stadig have kødfri dage. De hjemmestrikkede klude og hjemmesyede stofservietter forbliver i huset. Og så videre. Faktisk, vil vi fortsætte i præcis samme spor som hidtil. Både i livet og på Familiefinanser.dk. Formuleringen i teksterne på bloggen, vil bare ikke fokusere på bæredygtigheds-delen, i de ting vi gør.

Man må gerne mene, at vi som bloggerfamilie, bør kunne tåle kritik, når man sådan deler på det store internet. Man må også gerne mene, at vi har valgt den lette løsning, ved bare at droppe berøringen af et kompliceret emne. Det er okay. Vi mener selv, at vi har grebet det an ud fra vores minimalistiske tankegang – vi har sorteret udtalelser om bæredygtighed fra, fordi at de i sidste ende, tog energi frem for at give det.

Mere om Familiefinanser.dk

Læs mere om Familien bag bloggen, og om vores projekt Køb Kun Brugt.
Omdrejningspunkterne på siden er Økonomi og Minimalisme, derudover skriver vi meget om det at købe genbrug, og om hvordan vi ellers sparer penge.
Kig forbi facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips.
Du kan også følge bloggens Facebookside eller Instagram
Kontakt pr mail: Info@familiefinanser.dk



 

 

2 kommentarer

  • Mikkel Smith

    Hejsa.
    Tak for et ærligt indlæg. Man kan kun tænke æv, når folk ikke anerkender dem som går noget. I gør langt mere end gennemsnittet – stor ros. Ikke og mindst stor ros for at dele jeres erfaringer og tanker.
    At nogle absolut skal svine – i stedet for at være konstruktiv – er nok blot et faktum i 2020. Kan godt forstå, at det trækker energi ud af projektet.
    Pøj pøj og god rejse!
    Mvh Mikkel Smith

Skriv et svar