FamilieFinanser hjemmelavet vaskepulver
Gør-Det-Selv

Hjemmelavet DIY vaskepulver – Evaluering

I dag har jeg netop brugt den sidste skefuld DIY hjemmelavet vaskepulver. Og der skal helt sikkert laves mere. Det er så nemt og så billigt.

Jeg lavede lavede denne første portion d 25/2 og har nu udelukkende vasket med det hjemmelavede vaskepulver i 3 måneder.
Konklusionen er, at tøjet øjensynligt er lige så rent som med vores normale vaskepulver (Det billige parfumefri vaskepulver fra Rema).
Det har kostet 13 kr at fremstille vaskepulveret, som har rækket til vores behov for en tøjvask i 3 måneder, i en familie på fire personer.
Læs det oprindelige indlæg om vaskepulveret

Opskriften på DIY hjemmelavet vaskepulver :

  • 1 stk glycerin håndsæbe (150g)
  • 2/3 af en lille bøtte natron (90g)
  • 1/2 af en æske soda (250g)
  • 1/4 deciliter groft salt (50g)

Sæben rives på rivejern, og det hele røres sammen.
Opskriften har kostet mig 13,50kr i alt. 
Glycerinsæbe 3 kr (stykpris i Aldi). 
Natron 4 kr (6 kr for 140g i Rema). 
Soda 6 kr (12 kr for 500g i Rema). 
Groft salt 0,50 kr (2,50 kr for 800g i Rema). 
Der bruges 1 spsk hjemmelavet vaskepulver pr tøjvask, det vil sige at der er til ca 30 vaske for lige over 13 kr, altså 0,45 kr pr vask.

Om det så lige præcis passer med at vi har vasket 30 maskiner vasketøj de sidste tre måneder, tør jeg ikke sige med sikkerhed. Men jeg er så tilfreds med resultatet, at vi fortsætter med at bruge det indtil videre. Det kan meget vel ende ligesom med de hjemmelavede opvasketabs, hvor der pludselig kommer et super tilbud, der gør, at det ikke økonomisk kan betale sig med hjemmelavet.

Sparetips til tøjvask :

  • Vask kun fyldte maskiner
  • Vælg eco programmet
  • Sænk temperaturen
  • Tør tøj på snor
  • Tjek om strømmen er billigere på bestemte tidspunkter
  • Vælg billigt vaskepulver
  • Eksperimenter med dosis af vaskepulver
  • Undlad skyllemiddel
  • Opvaskemiddel som pletbehandling
  • Vask kun snavset tøj

Følg FamilieFinanser.dk

Læs mere om Familien bag bloggen, og om vores familieprojekt Købestop-op i 2020, og projektet Køb Kun Brugt fra 2019.
Omdrejningspunkterne på siden er Økonomi og Minimalisme, derudover skriver vi meget om det at købe genbrug, og om hvordan vi ellers sparer penge. Få et hurtigt overblik over Bloggens indhold.
Kig forbi facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips.
Du kan også følge bloggens Facebookside eller Instagram
Kontakt pr mail: Info@familiefinanser.dk



 

 

Leave a Reply