Feriebudget
Økonomi

Vores feriebudget for 6 ugers sommerferie

Vores sommerferie stod på staycation i år, vi blev i DK frem for at rejse udenlands, for at spare penge. Det gav nogle kommentarer, om at det ikke var billigere at holde ferie i Danmark. Om at der ikke er noget særligt at spare. Om at ferie og oplevelser ikke kan gøres op i besparelser. Nu kan I få lov at se vores feriebudget for den 6 ugers sommerferie, som ungerne har haft fra skolen. Eller næsten haft, der er lige weekenden her med, og den skal nydes.

Sammenligning

Det er egentlig svært at sammenligne, for det er vidt forskelligt hvordan folk holder ferie. Hvad man forbinder med udenlandsrejser, og hvordan man holder ferie i Danmark. Jeg er sikker på at der findes sommerhuse i DK, som koster meget mere at leje end en billig udenlandsrejse. Det er helt sikkert også muligt at holde ferie i DK, rigtig meget billigere end sådan som vi gør det. Så det jeg sammenligner, er den måde vi som familie har holdt vores ferie i DK og hvordan vi ville have rejst til udlandet, hvis vi havde rejst somren 2019.

Afbudsrejser

For at ret skal være ret, har jeg nogle priser på rejser til sammenligning. Vi havde jo overvejet at købe en afbudsrejse i skoleferien, og da min mand og jeg gik på ferie, så priserne på nogle af de billigste charterrejser således ud. Vi er to børn (7 og 9 år), to voksne og rejser fra København. Priserne er indhentet 7/7 hvor vi gik på ferie og de billigste tilbud var: Tyrkiet uge 30 uden forplejning 15.564 kr. Bulgarien uge 29 med all inclusive 20.453 kr. Jeg er ikke klar over om det ville komme ekstra pris for bagage i flyet eller andet.

Tyrkiet uge 30 uden forplejning
Bulgarien uge 29 med all inclusive forplejning

De her rejser var de billigste jeg kunne finde, men vi synes ikke det var billigt nok. Derfor blev vi hjemme i DK. Set i bakspejlet, er vi også glade for ikke at opleve hedebølgen i Tyrkiet, det var rigeligt varmt her.

Vores ferie

Nå men hvad gik ferien så med? Børnene har haft 6 ugers ferie fra skolen, min mand har holdt 4,5 ugers ferie, og 3 uger til mig. Vores fælles uger var 28-29-30. Vi har været på sheltertur, i sommerland, i safaripark, badeland, ferie hos familie, og ude og spise. Derudover en masse gratis aktiviteter.

Herunder er vores totale feriebudget for 6 uger. Tallene i parentes er de uger af skoleferien, hvor vi ikke alle har holdt ferie. De øvrige tal er vores 3 ugers fælles sommerferie.

6 Ugers feriebudget

ShelterturLeje 0 krSoveposer og service 90 kr
SommerlandIndgang 956 krForplejning 0 kr
SafariparkIndgang 592 krForplejning + aktivtet 221 kr
SvømmestadionIndgang 163 kr. 3 personerForplejning 0 kr
RestauranterSpist ude 3 gange 1.562 krTake away 2 gange 1.028 kr
Ferie hos familie 5 dage, bro 388 kr3 dage, bro 388 kr
Familiefest(Bro 340 kr)
Småaktiviteter(Motor Mille 60 kr. 2 personer)Børneloppemarked 87 kr
(Ishus 94 kr. 3 personer)Brænde til bål 25 kr
Dagligvarerbudget(Uge 27-31-32 = 3.458 kr)Uge 28-29-30 = 3.050 kr
(Total uge 27-31-32 = 4.052 kr)Total uge 28-29-30 = 8.550 krTotal pris 6 uger = 12.602 kr

Vores totale feriebudget på 6 uger er altså billigere, end den billigste rejse i 1 uge uden forplejning

Næsten 3.000 kr billigere faktisk. Sheltere kan lejes gratis, men vi manglede lige to soveposer og noget campingservice. Det blev købt i genbrugsbutik. I sommerland var der 20 krs rabat ved onlinekøb af biletter. I Knuthenborg kom vi ind med 20% rabat fra fagforeningen. Vi havde mad med hjemmefra begge steder. I Svømmestadion havde vi spist hjemmefra. Vi har spist ude på bøfhus og to fastfoodrestaurenter. Take away er pizza og sushi. Familieferier og -fest er tur/retur over Storebælt med Pay by plate rabat. Dagligvarerbudgetet har vi bestemt ikke sparet på i de 6 uger. Det dækker mad, personlig pleje og husholdningsartikler.

Gratis aktiviteter

Børnene har haft legeaftaler, sleep-over, sovet i telt, været på skatebane, og været i biografen for et gavekort. Vi har haft picnic i haven, grillhygge, familiefrokost og filmaften. Været på naturlegeplads, ved klappedyr, på ny legeplads, skovtur og vandretur. Vi har selvfølgelig også været på stranden, til fødseldage, spillet kongespil osv. Og vi har fået ordnet forskellige ting hjemme og haft en god portion slapper-dage uden videre aktivtet.

Staycation vs charterrejse

For at sammenligne med den charterrejse med all inclusive i 1 uge til 20.453 kr, har vi i stedet fået følgende for pengene :

Vores 6 ugers ferie, total12.602 kr
+ 1 uges rejse i efteråret5.660 kr
Total18.262kr

Hvis vi kun kigger på de 3 ugers “rigtige” ferie i uge 28-29-30, hvor vi alle fire havde ferie sammen, har vi brugt i alt 8550 kr i alt. Men vi vil jo gerne rejse, det er ingen hemmelighed. Så vi har bestilt en rejse i efteråret. Til Bulgarien med halvpension, i alt har vi givet 5660 kr. Dét er billigt i vores målestok. Så vi har fået vores 3 ugers hovedferie i Danmark plus en rejse i efteråret, billigere end 1 uges charter uden forplejning i skoleferien, som kunne fås til 15.564 kr.

Vores 3 ugers ferie uge 28-29-308.550 kr
+ 1 uges rejse i efteråret5.660 kr
Total14.210 kr

Derudover…

Slutteligt tænker jeg, at hvis vi havde valgt at rejse én af ugerne i vores sommerferie, ville vi stadig have udgifterne til de øvrige ugers fornøjelser i DK. Derudover kommer der for vores vedkommende ekstra udgifter i forbindelse med at rejse. Fx fornyelse af pas, rejseforsikring, lufthavnsparkering (eller transport til lufthavnen), mad i lufthavnen (eller på flyet), og udgifter til aktiviteter og restauranter mv på ferien.

Konklussion

Jeg synes, at lige meget hvordan jeg vender og drejer de to måder for vores familie at holde ferie på, i henholdsvis Danmark og udlandet. Så sparer vi penge på ikke at rejse udenlands i skoleferien i år. Vi har endda fået en rejse i efteråret inden for samme budget, så det med at oplevelser ikke kan gøres op i besparelser, synes jeg måske ligefrem at vi får flere oplevelser ved at være lidt sparefokuserede.

Jeg håber at I har haft en dejlig sommer, hvad end den har budt på. I august har jeg valgt at deltage i Minimum Forbrug Challenge i FB gruppen Spar Penge i Hverdagen.

Følg FamilieFinanser

Kontakt os pr mail: Info@familiefinanser.dk eller mød mig i facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips. Du kan også følge FamilieFinanser på bloggens Facebookside eller på Instagram

Skriv et svar