Evaluering projekt køb kun brugt
Projekt "Køb Kun Brugt"

Evaluering af et år med Projekt “Køb Kun Brugt”i

Året er omme, og det er tid til at se tilbage på, hvad vi har fået ud af, og hvad vi har lært af vores familieprojekt, om udelukkende at købe brugt i et helt år. Projektet har omfattet alt vi har købt, altså tøj og sko til os alle, ting og udstyr til børnene, ting til hjemmet og så videre.

OM VORES FAMILIEPROJEKT “KØB KUN BRUGT” :
I et år har vi stilet mod udelukkende at købe brugt, og intet nyt.
Det har sparet os en masse penge, men det har også den fantastiske sidegevinst, at være rigtig godt for vores jordklode.
Læs alt om Projekt “Køb Kun Brugt”

Vi er endt med at købe langt færre ting, end vi har gjort tidligere år. Og de ting vi så købte, har været langt billigere end butikkernes tilbudspriser. Så alt i alt, har Projekt “Køb Kun Brugt” sparet os for rigtig mange penge. Faktisk har vi i løbet af samme år, frivilligt afdraget cirka 120.000 kr ekstra på vores gæld (foruden de planlagte afbetalinger.) Det er 80.000 mere end vi afdragede ekstra i 2018. Og det giver en fantastisk fed følelse!

Nu kan man selvfølgelig ikke sige, at de 80.000 kr direkte er penge som vi har sparet, på grund af projektet. Og for at være ærlig, orker jeg ikke regne efter. Vi har i 2018 og alle år før det, slet ikke har haft det samme overblik, over hvad vores penge er gået til, som vi har haft det i 2019, og vil have det fremover. Så det regnestykke ville kræve, at jeg skulle gennemgå og sortere samtlige posteringer i netbank for 2018… Ja, jeg vil hellere se fremad. Men hvorom alting er, så har vi sparet penge i år.

De sparede penge, kommer ikke kun fra ting som vi ikke har købt, eller som vi har købt brugt. De kommer i høj grad fra at have ændret forbrugsvaner. Projektet har virkelig givet os syn for sagerne, på trods af at vi egentlig også inden, betragtede os selv som økonomisk fornuftige. Men bare sådan en forholdsvis lille vane, som at skrive alle køb ned på en liste, som evalueres når måneden er omme – det er en kæmpe øjenåbner.

Tanker om forbrug

Det hele startede med en fysisk oprydning i hjemmet, hvorefter der er blevet solgt ud af vores egne fejlkøb og ting vi ikke bruger. Pludselig får man øje på, hvor mange ting man har bragt ind i sit liv. Og hvordan forholdsvis meget står urørt hen. Hvordan man har købt ting til et lager, som man måske dårligt nok bruger af. Hvordan man har købt nyt, fordi man tror, at man trænger til fornyelse, selvom det gamle stadig er funktionsdygtigt. Man opdager hvordan man har jagtet et bestemt udtryk, indtryk, udseende, følelse eller stemning, gennem sine køb.

Herefter en grundig oprydning i økonomien, hvor budgettet virkelig er gået efter i sømmene, både små udgifter og store poster er vurderet ud fra nuværende behov og situation. Vi opdagede, at vi betalte for ydelser, som vi ikke længere havde brug for, når vi virkelig gik vores hverdag igennem. Vi betalte for en skolefritidsordning, som børnene ikke gad være i. Vi betalte for skolemælk, som ikke blev drukket. Vi betalte for tv-kanaler, som vi ikke så på. Vi betalte for mere taletid og data, end vi brugte. Vi betalte for at låne penge over en længere periode, end vi havde behov for at låne dem.

Og så en digital oprydning, altså en lang række udmeldelser og afmeldinger fra nyhedsbreve og fordelsklubber, som dybest set bare er målrettede reklamer. Og en sortering i, hvilke profiler og grupper der følges på sociale medier, da mange viste sig primært at inspirere til køb. Jeg så et mønster i, hvordan bestemte facebookgrupper og youtube-videoer, trickede min impuls til shopping. Hvordan nyhedsmails med lovning på store besparelser, lokkede mig ind i webshops. Og hvordan mails med “dine varer ligger stadig i kurven”, lokkede mig tilbage til et køb, som jeg ellers havde lukket ned.

Brugtkøb er besværligt, og det er godt

Jo mere besværligt det er, jo mindre vigtigt synes det at blive. Det fandt jeg ud af, da jeg i en periode, havde lagt mit betalingskort, langt væk i en æske, i et skab, i køkkenet, og logget ud af alle betalingsfunktioner som mobilepay og paypal, og også logget ud af diverse shops, som havde gemt adresseoplysninger, fx ebay osv. Jo mere, der skal til for at gennemføre et køb, jo længere tid, har man til at overveje, om man nu også har et reelt behov for den pågældende vare.

Det er det samme med brugtkøb. Dét, at det er mere tidskrævende at finde den ting, som man lige synes man mangler, det giver tid til, at man finder ud af, om man virkelig har brug for den. Eller om det måske er lettere at undvære. Men får simpelthen trænet sin evne til, ikke at reagere så købeimpulsivt, fordi det bare ikke er muligt på samme måde.

Når man så alligevel, får lavet et par hurtige handler, og måske får et par dårlige oplevelser af de faldgrupper, som der er ved brugtkøb. Ja så lærer man på den hårde måde, at man er nød til at sætte tempoet ned, og være lidt mere grundig i sin undersøgelse før man køber. For med brugtmarkedet, er der som bekendt ingen fortrydelses- eller returret.

Man har behov for mindre, end man tror

I løbet af året, og måske lidt før også, har jeg opdaget, at der er en længere række af ting, som vi ikke rigtig har brug for, og dermed ikke længere bruger penge på. Det er meget inspireret af en tankegang om minimalisme, altså at vælge det til som giver værdi, og vælge det fra som ikke gør. Men det kommer selvfølgelig også privatøkonomien til gode, og passer rigtig fint ind i købestops-mentaliteten.

Det drejer sig fx om engangsprodukter. Vi køber ikke længere altmulig-klude, køkkenrulle, papirservietter, sugerør, vatpinde, vatrondeller og så videre. Vi har skruet gevaldigt ned for madpapir og bagepapir, og for fryseposer, vi bruger nu bare plastikbøtter fra is og lignende til nedfrysning. Man skal nemlig også være opmærksom på, at der også er et voksende marked for erstatningsprodukter til disse, og så er man hurtigt lige vidt rent økonomisk.

Vi køber heller ikke længere spotvarer og højtids-ting. Vi har det julepynt vi skal bruge, vi har nok halloweenpynt, påskepynt og nytårspynt. Vi har rigeligt med skriveredskaber, urtepotteskjulere og smarte plastik dimser. Tape, batterier og lignende kan købes når lageret er væk, ikke fordi det ligner et godt tilbud.

Det har også vist sig, at vi har behov for langt færre rengøringsprodukter, end først antaget. Vi har aldrig rigtig brugt skyllemiddel, og køber nu heller ikke længere sprayrengøringsmidler til forskellige områder i hjemmet, og gulvvaskemidler til forskellige underlag. Vi kommer lang med bare universalrengøringsmiddel, eddike og wc-rens.

Også plejeprodukter køber vi færre af nu. Fx undvære vi uden problemer balsam, hårkur, hårmasker, ansigtmasker, ansigtsvask, ansigtsscrub, bodyscrub, makeupfjerner, ansigtstonic, hårolie… Jeg kunne blive ved, den liste er så lang. Det korte af det lange er, at det lader til, at jo færre produkter jeg bruger, des færre “problemområder” er der. Nå ja, og så har jeg droppet hårfavningen, og tager nu til takke med naturens grå striber. Frisøren er også erstattet med selvklip af hele familien.

Tøj og sko har også vist sig, at være et sted hvor vi har købt mindre i år, end foregående år. Vi har før købt rigtig meget pr automatik. Før var det sådan: Det er forår og lig med køb af sommertøj og sandaler , det er efterår og lig med køb af overtøj og vinterstøvler, det er udsalg og lig med køb af basistøj. Tænk sig, at vi hvert år har købt nyt vinterudstyr til begge børn, uden at overveje, om noget stadig kan passes, måske første halvdel af sæsonen. Men nej, det er jo udsalg, og tænk hvis der blev udsolgt, eller man skulle købe til fuld pris, eller barnet ikke kunne få det i lilla.

Nu er det sådan, at når der mangles, så købes. Brugtkøb vel at mærke. Overtøjet fra sidste år, prøves på før der overvejes erstatning. Køb af vinterstøvler afventer vejret. Der tages sommertøj fra sidste år, frem og prøves på, sorteres, laves liste over mangler, og først derefter købes. Købes der tøjpakker, sælges eller bortgives det overskydende tøj. Samme procedure for voksne.

Hvad vil vi gøre fremadrettet?

Vi vil stadig primært købe brugt tøj og brugte ting. Hele genbrugsfidusen, med at spare penge og samtidig træffe et bedre valg i forhold til klimabelastningen, har bidt sig fast. Det er kommet for at blive. Ingen tvivl om det.

I løbet af året med projekt “Køb Kun Brugt”, viser det sig, at vi køber færre og færre ting. Der er få impulskøb og mindre gennemtænkte køb, i løbet af året. Derfor vil jeg i år, skrive en ønskeliste. Først når en given ting, har stået på listen i minimum én måned, må den købes.

Det her med at skrive en ønskeliste, og først købe tingene efter en hvis periode, er et rigtig godt trick. På den måde, får man tænkt og mærket efter, om der var en flygtig tanke eller om det også har interesse efter noget tid.

Så 2020 vil måske være lidt mere købestops-fokuseret, eller købestop-op om man vil. Hverfald forudsiger jeg at vi køber færre ting i år end 2019. Måske der stadig vil finde enkelte nykøb vej til vores budget, men det vil være velovervejet.

Læs tidligere blogindlæg om Projekt “Køb Kun Brugt”

Følg bloggen FamilieFinanser :

Læs mere om Familien bag bloggen, og om vores projekt Køb Kun Brugt.
Omdrejningspunkterne på siden er Økonomi og Minimalisme, derudover skriver vi meget om det at købe genbrug, og om hvordan vi ellers sparer penge.
Kig forbi facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips.
Du kan også følge bloggens Facebookside eller Instagram
Kontakt pr mail: Info@familiefinanser.dk



 

 

Skriv et svar