Lær at lave et nemt og simpelt budget

Guide til hvordan man kan lave et meget nemt og overskueligt budget, kun ved brug af en lommeregner. 


Udførlig gennemgang fra start til slut, for dig som skal lave dit første budget,  eller har brug for at genfinde overblik over din økonomi. 

Her er de vigtigste opgaver i opsætningen af et nemt budget. Det hele uddybes længere nede. 

  • Udregn indtægt pr måned
  • Udregn faste udgifter pr måned
  • Udregn variable udgifter pr måned
  • Udregn madbudget pr måned
  • Minus de 3 udgiftsbeløb fra din indtægt
  • Tag dine tal op til overvejelse – er der noget overflødigt?
  • Lav en fast månedlig overførsel fra forbrugskontoen til budgetkontoen, på det beløb til faste udgifter
  • Opsæt Betalingsservice på alle faste udgifter,  fra budgetkontoen
  • Start eller fuldfør din nødsituationsopsparing,  hvis du ikke allerede har én.
Hvor mange kontoer skal man have?

Jeg vil sige at tre er rigeligt.

  • 1 konto til forbrug,
  • 1 budgetkonto til faste og variable udgifter
  • 1 opsparingskonto 

Hvis man har for mange kontoer, vil det oftest resultere i at man flytter penge frem og tilbage mellem de forskellige konti, for til sidst at risikere at miste overblikket.
Omvendt vil jeg også mene, at de tre nævnte konti er minimum.
Og det er fordi, hvis man ønsker et nemt budget i ballance,
er det vigtigt at vide, særligt hvilke penge der er øremærket til at betale faste udgifter med, fx forsikringer eller andet der betales halv eller helårlig.

Indtægter og udgifter 

Kend din indtægt 

Vores indtægt er vores begges løn, samt den offentlige børnefamilieydelse.
Vores løn kan svinge lidt fra måned til måned,  min oftest med nogle hundrede kroner og mandens med et par tusinde.
Dette er i vores tilfælde på grund af diverse tillæg, fx betaling for weekendarbejde, skifteholdstillæg osv.
Når jeg laver budget,  regner jeg med det vi normalt har udbetalt som minimum,
og de måneder hvor der er mere udbetalt,  er der bare flere penge til gældsafvikling eller opsparing.
Børnefamilieydelsen udbetales hvert kvartal,  altså hver tredje måned,  så det beløb vi får, dividere jeg med 3, for at have beløbet pr måned.
Alle vores indtægter, går ind på forbrugskontoen, som er vores Nemkonto, og den konto vi har hævekort til.

Nemt overskueligt budget
Det er super vigtigt at få lavet et nemt og overskueligt budget 
Kend dine faste udgifter

Vores faste udgifter er alt hvad der Skal betales,  alle udgifter som vi kender beløbet på fremadrettet.

  • Det er afdrag til realkreditlån og boliglån (eller husleje) og ejendomsskat
  • – Det er udgifter til vand, el og varme (både acontobeløb og hvis man plejer at få en ekstra opkrævning)
  • Det er alle forsikringer (hus,  indbo, bil, ulykke, campingvogn, hundeforsikring, krydslivforsikring, sygeforsikring osv)
  • Det er alle abonnementer (mobil, internet,  streamingtjeneste, fitness, osv) og licens
  • Det er alle kontingenter (fagforening,  akasse, børnehave/Sfo, børnenes fritidsinteresser,  boligforening osv)
  • Det er alle udgifter til transport (rejsekort, brændstof til køretøj,  grøn afgift)
  • Det er afdrag til alt gæld man måtte have.

Alle disse poster omregnes til hvad de hver især koster pr måned. Det vil sige at licens fx, som er halvårligt,  divideres med 6. En forsikring der betales én gang om året,  divideres med 12. Alle de beløb lægges sammen,  det tal man kommer frem til, er det beløb som man hver eneste måned overføre til sin budgetkonto.

Læs også: Spar penge på dine faste udgifter 

Betal de faste udgifter via Betalingsservice

Gør det nemt for dig selv, og lad at der kan automatiseres, blive det.
På et girokort vil altid stå oplysninger til PBS, dette indtastes i netbank når man betaler regningen,  og derefter kører betalingerne helt af sig selv.
Man bør dog stadig tjekke hver måned, at alle betalinger gennemføres, og at beløbet er rigtigt.

Planlæg dine variable udgifter

Det jeg kalder variable udgifter,  er udgifter som er uundgåelige,  men som man ikke kender det præcise beløb på
  • Udgifter i forbindelse med helbred (Tandlæge, medicin, fysioterapeut,  skoindlæg osv)
  • Udgifter til gaver (Fødselsdagsgaver,  julegaver,  bryllup, konfirmation,  dåb osv)
  • Udgifter til vedligeholdelse og reparation af hus, bil mv. (Materialer,  reservedele,  håndværkerløn, mekaniker, nye dæk osv)
  • Udgifter til tøj (Tøj, sko, overtøj, undertøj,  sportstøj, tilbehør osv)
  • Udgifter til dyr, have og andet (foder, dyrlæge,  osv)

Her må man kigge tilbage i sin netbank, for at de hvad man har brugt det seneste år på de forskellige kategorier.
Og så regner man et gennemsnit af dette ud pr måned. Det er dét beløb, som man kan forvente at have brug for, til variable udgifter.

Pengene til variable udgifter, indsætter vi på budgetkontoen, men man kan sætte dem ind på opsparingen, eller oprette endnu en opsparingskonto. 

Planlæg dit madbudget

Vi har afsat 4000kr om måneden til mad og husholdning (toiletpapir,  shampoo osv)

Start med at kigge nogle måneder tilbage i netbank, og se hvad forbruget er i gennemsnit pr måned.

Læs også: Hvordan du laver en  økonomisk madplan

Betaler du for meget?

Måske har du nu opdaget at du er dobbeltforsikret, eller har et abonnement du ikke bruger?
Skynd dig at få det afmeldt.  Ligenu.
Måske har du opdaget at du har brugt alt for mange penge på luksus, som frisør eller vinduespudser?
Overvej hvordan det skal være i dit fremtidige budget.
Måske ligger jeres madbudget meget højere end forventet?
Fastsæt et månedligt beløb,  og overhold det fremadrettet.

Læs også om Forbrug, overforbrug og livsstilsinflation 

Udregning af budget

  1. Tag den månedlige indtægt og minus de faste udgifter pr måned.
  2. Herefter fratrækkes det månedlige beløb til variable udgifter.
  3. Til sidst fratrækkes der månedlige beløb til madbudgettet.
  4. Det beløb der er tilbage,  er de penge som du kan bruge på gældsafvikling,  opsparing, forbrug eller fornøjelser.
Hav altid en nødsituations-opsparing

På opsparingskontoen bør altid stå et beløb til nødsituationer.
Hvor stort beløb afhænger meget af den livssituation man er i.
Pengene er til alt det akutte som kan ske, fx hvis noget skal repareres eller udskiftes, hvis der skal betales selvrisiko på en forsikring,  særligt hvis man er boligejer, opstår der nemt udgifter som ikke kan vente.

Digitalt eller håndskrevet 

Der findes alverdens app’s, excel-regneark og hvad ved jeg, men jeg foretrækker at skrive i hånden. Jeg ved ikke hvorfor,  men det giver mig mere ro, overblik og tilfredshed,  at holde det simpelt og “analogt”. Dog har jeg netop downloadet den gratis budget-app fra Spiir

Har du et nemt og overskueligt budget, og foretrækker du digitalt eller håndskrevet? 

Skriv et svar