Guide nemt budget
Økonomi

Lær at lave et nemt og simpelt budget

Guide til hvordan man kan lave et meget nemt og overskueligt budget, kun ved brug af en lommeregner. 

Udregning af et nemt budget :

  1. Beregn din indtægt pr måned.
  2. Minus de faste udgifter pr måned.
  3. Minus variable udgifter pr måned.
  4. Minus madbudget pr måned.
  5. Det beløb der er tilbage,  er de penge som du kan bruge på gældsafvikling,  opsparing, invistering, forbrug eller fornøjelser.

Her følger en udførlig gennemgang fra start til slut, for dig som skal lave dit første budget,  eller har brug for at genfinde overblik over din økonomi. 

1. Beregn din indtægt pr måned

Indtægter:Min lønKr.
Mandens lønKr.
BørnefamilieydelseKr.

Vores indtægt er vores begges løn, samt den offentlige børnefamilieydelse.
Vores løn kan svinge lidt fra måned til måned,  min oftest med nogle hundrede kroner og mandens med et par tusinde.
Dette er i vores tilfælde på grund af diverse tillæg, fx betaling for weekendarbejde, skifteholdstillæg osv.
Når jeg laver budget,  regner jeg med det vi normalt har udbetalt som minimum,
og de måneder hvor der er mere udbetalt,  er der bare flere penge til gældsafvikling eller opsparing.
Børnefamilieydelsen udbetales hvert kvartal,  altså hver tredje måned,  så det beløb vi får, dividere jeg med 3, for at have beløbet pr måned.
Alle vores indtægter, går ind på forbrugskontoen, som er vores Nemkonto, og den konto vi har hævekort til.

2. Beregn de faste udgifter pr måned

Faste udgifter :BoligRealkreditlån, boliglån, ejendomsskat (husleje)Kr.
ForsyningEl, vand, varmeKr.
ForsikringerHus, bil, indbo, ulykke, krydsliv, sygeforsikringKr.
AbonnementerTelefon, licens, internet, streaming, fitnessKr.
KontingenterFagforening, akasse, fritidsinteresser (daginstitution, boligforening)Kr.
TransportGrøn afgift, brændstof (rejsekort, Go More)Kr.
GældBoliglån (Bank, bil, forbrug, skat, privat)Kr.

Vores faste udgifter er alt hvad der skal betales,  alle udgifter som vi kender beløbet på fremadrettet. Alle disse poster omregnes til hvad de hver især koster pr måned. Det vil sige at licens fx, som er halvårligt,  divideres med 6. En forsikring der betales én gang om året,  divideres med 12. Alle de beløb lægges sammen,  det tal man kommer frem til, er det beløb som man hver eneste måned overføre til sin budgetkonto.

Betal de faste udgifter via Betalingsservice

Gør det nemt for dig selv, og lad at der kan automatiseres, blive det.
På et girokort vil altid stå oplysninger til PBS, dette indtastes i netbank når man betaler regningen,  og derefter kører betalingerne helt af sig selv.
Man bør dog stadig tjekke hver måned, at alle betalinger gennemføres, og at beløbet er rigtigt.

Læs også: Spar penge på dine faste udgifter 

3. Beregn de variable udgifter pr måned

Variable udgifter :HelbredTandlæge, medicin, fysioterapi, fodtetapiKr.
GaverFødselsdag, jul, bryllup, konfirmation, dåbKr.
VedligeholdAf hus og bil.Materialer, reservedele, håndværkerløn, nye dækKr.
TøjFodtøj, overtøj, sportstøj, tilbehørKr.
AndetUdgifter til dyr, have, hobbyKr.

Det jeg kalder variable udgifter,  er udgifter som er uundgåelige,  men som man ikke kender det præcise beløb på. Her må man kigge tilbage i sin netbank, for at de hvad man har brugt det seneste år på de forskellige kategorier.
Og så regner man et gennemsnit af dette ud pr måned. Det er dét beløb, som man kan forvente at have brug for, til variable udgifter. Pengene til variable udgifter, indsætter vi på budgetkontoen, men man kan sætte dem ind på opsparingen, eller oprette endnu en opsparingskonto. 

4. Beregn madbudget pr måned

Start med at kigge nogle måneder tilbage i netbank, og se hvad forbruget er i gennemsnit pr måned. Vi har afsat 4000kr om måneden til mad og husholdning (toiletpapir,  shampoo osv). Lav madplan og køb kun ind én gang om ugen.

Læs også: Hvordan du laver en  økonomisk madplan og om det ugentlige indkøb

5. Beregn hvad du har tilbage

Indtægt minus faste udgifter, variable udgifter og madbudget, er de penge som du kan bruge på gældsafvikling,  opsparing, invistering, forbrug eller fornøjelser.

De vigtigste opgaver i opsætningen af et nemt budget

  • Udregn indtægt pr måned
  • Udregn faste udgifter pr måned
  • Udregn variable udgifter pr måned
  • Udregn madbudget pr måned
  • Minus de 3 udgiftsbeløb fra din indtægt
  • Tag dine tal op til overvejelse – er der noget overflødigt?
  • Lav en fast månedlig overførsel fra forbrugskontoen til budgetkontoen, på det beløb til faste udgifter
  • Opsæt Betalingsservice på alle faste udgifter,  fra budgetkontoen
  • Start eller fuldfør din nødsituationsopsparing,  hvis du ikke allerede har én.

Overvejelser om dit budget

Hvor mange kontoer skal man have?

Hvis man har for mange kontoer, vil det oftest resultere i at man flytter penge frem og tilbage mellem de forskellige konti, for til sidst at risikere at miste overblikket.
Omvendt vil jeg også mene, at de tre nævnte konti er minimum.
Og det er fordi, hvis man ønsker et nemt budget i ballance,
er det vigtigt at vide, særligt hvilke penge der er øremærket til at betale faste udgifter med, fx forsikringer eller andet der betales halv eller helårlig. Jeg vil sige at tre kontoer er rigeligt:

  • 1 konto til forbrug (fx nemkonto)
  • 1 budgetkonto til faste og variable udgifter
  • 1 opsparingskonto 
Betaler du for meget?

Måske har du nu opdaget at du er dobbeltforsikret, eller har et abonnement du ikke bruger?
Skynd dig at få det afmeldt.  Ligenu.
Måske har du opdaget at du har brugt alt for mange penge på luksus, som frisør eller vinduespudser?
Overvej hvordan det skal være i dit fremtidige budget.
Måske ligger jeres madbudget meget højere end forventet?
Fastsæt et månedligt beløb,  og overhold det fremadrettet.

Læs også om Forbrug, overforbrug og livsstilsinflation 

Hav altid en nødsituations-opsparing

På opsparingskontoen bør altid stå et beløb til nødsituationer.
Hvor stort beløb afhænger meget af den livssituation man er i.
Pengene er til alt det akutte som kan ske, fx hvis noget skal repareres eller udskiftes, hvis der skal betales selvrisiko på en forsikring,  særligt hvis man er boligejer, opstår der nemt udgifter som ikke kan vente.

Digitalt eller håndskrevet budget?

Der findes alverdens app’s, excel-regneark og hvad ved jeg, men jeg foretrækker at skrive i hånden. Jeg ved ikke hvorfor,  men det giver mig mere ro, overblik og tilfredshed,  at holde det simpelt og “analogt”. Dog kan man downloade den gratis budget-app fra Spiir som trækker tallene fra din netbank, eller bruge det gratis regneark fra Google Sheets som har en god skabelon til årsbudget.

Følg FamilieFinanser

Kontakt os pr mail: Info@familiefinanser.dk eller mød mig i facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips. Du kan også følge FamilieFinanser på bloggens Facebookside eller på Instagram

Skriv et svar