FamilieFinanser køb Kun Brugt
Projekt "Køb Kun Brugt"

Den ultimative “Køb Kun Brugt” udfordring – Undertøj

Brugt undertøj i bæredygtighedens navn – Ville du kunne det? Min mand blev tvunget…

Læs mere om vores familieprojekt “Køb Kun Brugt”

Undertøj er på listen over ting jeg har frygtet at skulle købe brugt. Men nu har vi sat os for, udelukkende at købe brugt i hele 2019, og det gælder også underbukser. Min mand som allerede i januar faldt i, og “kom til” at købe noget fra ny. – Ja han er sjovt nok også den første som har fået brug for undertøj, det må da være karma? Men altså, han mangler, det er ikke et “for sjov” køb.

Læs også om hvad min mand købte fra ny i Januar opsummering

Man kunne selvfølgelig kigge i genbrugsbutikker efter brugte underbukser, men det er vi simpelthen ikke klar på. Brugt undertøj, som en anden har gået med det – så hardcore er vi simpelthen ikke. Egentlig er jeg slet ikke sikker på om genbrugsbutikkerne overhovedet sælger brugte underbukser?

Fejlkøb er vores tilgang til det. Så jeg ledte på dba, og opdagede til min overraskelse, at der faktisk var flere kategorier indenfor undertøj; boxershorts, trusser, kategoriseret under herretøj. Nå, jamen så er det måske ikke så slemt at købe brugt undertøj?

De fleste salgsannoncer var nye, ubrugte varer. Fejlkøb, måske vasket eller bare prismærket klippet af. Det er da til at leve med. Der var dog også en del mærkevarer boxershorts til salg, hvor samme sælger har flere størrelser til salg. Det kan selvfølgelig være et restparti. Men jeg tænkte lidt på, om man mon skal spekulere i om der kan være tale om kopivarer…

FamilieFinanser køb Kun Brugt

Anyways, jeg købte – ja, det er mig der køber tøj til min mand. Jeg købte 6 par underhylere i et mærke jeg ikke kendte. Ubrugte men med prismærket taget af. Efter de er modtaget kan jeg se at de er fra coop, så ingen kopi-panik her. Jeg betalte 240 kr inklusiv forsendelse for de 6 par, hvilket måske er tæt på hvad de kan samles op for, når de er på tilbud?

Uanset, så er det at købe brugt frem for nyt, altid den bedste løsning for kloden. Og min søde mand har taget dem i brug uden skepsis overhovedet.

Læs også om klimabelastning ved forsendelse af brugtkøb

Skriv et svar