Sparetips

Dagens Sparetip nr. 6-10

I “Dagens Sparetip” vil jeg løbende dele primært de små, men også større metoder til besparelser. De fleste er vaner, som vi herhjemme allerede har integreret i vores hverdag. Men forhåbentligt vil der også komme nye måder at spare penge ved, som vi tager i brug fremadrettet. “Dagens Sparetip” er altså hvordan vi helt konkret har sparet penge på den pågældende dag. Målet er at skrive ét sparetip for hver dag, og se hvor længe jeg kan holde den kørende.

Lidt har også ret… Derfor tæller alle de små tiltag og vaner på den lange bane.

Herunder er Dagens Sparetips nr 6-10, som er hvordan vi har sparet penge fra 2.-6. januar 2021;

Vælg gratis motion. Det er januar, og normalt ville mange måske melde sig ind i landets fitnesscentre. Men der er gratis alternativer til træning og motion. Gå, løbe og cykle fx. Men også motionsvideoer til hjemmetræning.

Jeg laver yoga herhjemme. Jeg følger youtubevideoer fra en bestemt yoga-youtuber – “Yoga With Adriene “. Hun laver tonsvis af gratis træningsvideoer, og hver januar måned laver hun et 30dages program. Alle kan være med uanset niveau.

Sælg gamle hobbyartikler. Ting hober sig op, og skaber rod. Særligt ting man ikke bruger længere. Fx hobbyting fra tidligere hobbyer. Sæt det til salg. Sælg det. Det giver penge til opsparingen, mindre rod i hjemmet, og bedre samvittighed over ikke at stå og minde om den udgift der var ved indkøb.

Jeg har lige sat vores kyllinge-udrugnings-udstyr til salg på Facebook i en lokal hobbygruppe. Det glæder mig, at tingene nu kan blive brugt igen – de kan skabe glæde et andet sted, frem for at samle støv og tabe værdi hos mig.

Her er et lille skriv fra da vi løbte Rugemaskinen inklusiv billede af de nyklækkede kyllinger.

Lav madplan ud fra hvad du har. Der er mange penge at spare ved at lave madplan og handle stort ind, frem for at købe ind til aftensmad hver eftermiddag. På den måde kan ingredienser gå igen i flere retter, man kan lave større portioner så man har en ekstra portion til en travl dag. Som en januar-klassiker kan man kombinerer “tøm fryseren” med madplanen. Altså lave madplanen ud fra det man allerede har i fryseren, køleskab og køkkenskab, og derved kun købe de få ting man mangler. Vi gør det sådan, at vi stadig køber de rigtig gode tilbud og datovarer, så fryseren bliver ikke tømt i den forstand. Der er jo ikke meget sparet i det lange løb, hvis man tømmer fryseren fuldstændig og derefter må købe nyt til fuld pris.

Læs mere om hvordan vi laver Madplan, på en måde hvor man faktisk for det gjort igen efter uge

Del opvasketabs i halve. Det er så nemt at spare 50% på tabs til opvaskemaskinen, bare del hver enkelt tab i to. Min datter har opdaget at den nemmeste måde, er at klippe dem over med en saks.

Vi har også afprøvet Hjemmelavede opvasketabs.

Brug toiletpapir-posen i pedal-skraldespanden. Når posen med toiletpapirruller er tom, kan den passende bruges som skraldepose i den lille pedalspand på badeværelset. Det er jo en gratis skraldepose, som fungerer fint til formålet. Det sparer mig for at købe skraldeposer specielt til formålet, og dermed sparer det verden for det ekstra plastik – det er ren win/win.

Tidligere sparetips:

FamilieFinanser



 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *