Sparetips

Dagens Sparetip nr 46-50

I “Dagens Sparetip” vil jeg løbende dele primært de små, men også større metoder til besparelser. De fleste er vaner, som vi herhjemme allerede har integreret i vores hverdag. Men forhåbentligt vil der også komme nye måder at spare penge ved, som vi tager i brug fremadrettet. “Dagens Sparetip” er altså hvordan vi helt konkret har sparet penge på den pågældende dag. Målet er at skrive ét sparetip for hver dag, og se hvor længe jeg kan holde den kørende.

Find en 20’er, spar 1000 kr – Hver 20 kr om ugen, som du fast kan spare, er over 1000 kr sparet om året. Prøv at finde bare lidt billigere abonnementer og forsikringer, og overvej hvilke produkter (rengøringsmidler, beautyprodukter, dagligvarer mv.) hvor du kan skifte fra luksusvarianten til budgetudgaven.

Det kan også være at du lige kigger i indkøbsvognen på dit ugentlige indkøb, og hver gang lægger en vare til 20 kr tilbage på hylden. Der ligger rigtig mange potentielle 1000 kr rundt omkring i vores forbrug.

Lap huller i tøjet. Jeg siger ikke at du (nødvendigvis) skal til at stoppe strømper, men et lille hul i tøjet eller en knap der falder af osv, det kan man godt lige sy. Og helst lige når man opdager det, ellers har tøjet tendens til at ende bagerst i skabet og bare blive “overset” indtil det kasseres.

I et år købte vi nærmest udelukkende brugt tøj (det gør vi stadig) og brugte ting. Læs mere om vores familieprojekt:

Gem kortet væk. Læg dankortet væk, eller hvilket kort du nu har – Visa, mastercard osv. Tag det ud af pungen eller mobilcoveret. Læg det ned i en æske, i en skuffe, eller i et skab. Eventuelt i et rum hvor du ikke normalt opholder dig, når du er online.

Bare sørg for at det er besværligt for dig at finde betalingskortet frem, så får du skabt en lille tidslomme til at overveje, om du nu også skal købe eller ej. Og er du ude, så hav ikke nødvendigvis kortet med dig, hvis ikke du har planer om at bruge det, så undgår du fristelser.

Jeg har tidligere lavet rigtig mange impulskøb på nettet, læs om mine tips til at undgå det:

Drop hårfarvning. Jeg fik lavet nogle brede afblegede striber i håret ved frisør, kort før min konfirmation i 1998. Det var første gang jeg farvede hår. Sidste gang jeg farvede det, var se sensommeren 2018.

I de tyve mellemliggende år, så jeg ikke min rigtige hårfarve. Jeg tænker ellers her i bagklogskabens lys, at jeg har haft en helt almindelig og fin hårfarve fra naturens side. Nu er det så begyndende gråt. Men altså, sådan ser jeg så ud.

Det med at droppe hårfarvningen, kom sig af, at min datter som var 7 på det tidspunkt, pludselig ville have falske negle og begyndte at snakke om det at være tyk eller tynd. Vi fik en lang snak, hvor jeg prædikede Krumme-sangen “man er som man er, og det er godt nok”. Så spurgte barnet, hvorfor hendes kloge mor så selv farver hår… og jeg måtte “walt the walk”, tage min egen medicin, og stoppe med at farve håret, for selvfølgelig er man god nok uanset hårfarve.

Det var en vigtig pointe i forhold til datteren, det sparer penge, og det sparer både mig og miljøet for unødvendigt kemi.

Jeg klipper også selv mit eget og ungernes hår, se hvordan:

Sluk ovnen. Når du laver mad i ovnen, så sluk lidt før det er færdigt, og udnyt at eftervarmen laver retten færdig. Det sparer energi. Her i vinterperioden kan man også lade ovnlågen stå åben efter brug, så varmen fra ovnen kommer ud i køkkenet.

Ny bog i FamilieFinansers bogserie : Min SpareBog 1 – Sælg, Spar og Brug hvad du har. Snart udkommer Min SpareBog 2 – ShoppeDetox og Købestop. Læs mere om de nyeste bøger:

Flere sparetips:

Bloggen FamilieFinanser:



 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *