Sparetips

Dagens Sparetip nr 31-35

I “Dagens Sparetip” vil jeg løbende dele primært de små, men også større metoder til besparelser. De fleste er vaner, som vi herhjemme allerede har integreret i vores hverdag. Men forhåbentligt vil der også komme nye måder at spare penge ved, som vi tager i brug fremadrettet. “Dagens Sparetip” er altså hvordan vi helt konkret har sparet penge på den pågældende dag. Målet er at skrive ét sparetip for hver dag, og se hvor længe jeg kan holde den kørende.

Stræk kødet. Både for økonomi, klima og for at følge de nye officielle kostråd, vil vi gerne skære ned på kødet. Man kan selvfølgelig servere mindre mængde eller have kødfri dage.

Man kan også strække kødet. Det jeg selv gør, er at tilføje røde linser i kødsauce. Igår lavede jeg “tricket” i lasagne- husk at tilføje ekstra væske, kan jeg sige at bitter erfaring. Har i nogle stræk-kødet-tricks?

Vi har dog også 3 go-to kødfri retter

Lav et forsikringstjek. Cirka en gang om året, laver jeg forsikringstjek. Jeg tjekker med vores nuværende forsikringsselskab, at vores dækning stadig er aktuel. Ofte laver jeg forsikringstjekket i forbindelse med at vores forhold ændre sig, fx da manden stoppede med at pendle til arbejdet.

Når vores dækning er tilpasset, kontakter jeg et eller flere af de konkurrerende forsikringsselskaber, og beder om et tilbud. Helst over telefonen og så tilsendt på mail, jeg er ikke vild med at have deres assurandører på besøg.

Hvis jeg får et bedre tilbud, forsøger jeg at få mit nuværende selskab til at prismatche. Den seneste ændring jeg har lavet, var at opsige rejseforsikringen. Hvornår har du sidst lavet forsikringstjek, og hvad fik du ud af det?

Læs mere om hvordan jeg laver forsikringstjek og den konkrete besparelse vi fik.

Husk at medbringe indkøbsnet. Det ville koste mig over 1200 pr år, at købe butikkens plastikposer! Pose med hank 4 ,75 kr × 5 poser pr uge × 52 uger pr år = 1235 kr.

Læs mere om Ugentligt indkøb

Sælg på DBA. Dine brugte ting, har oftest værdi for andre. Selvom du måske allerede har været igennem den helt store oprydning og salg, inden for de sidste år, så har du sikkert stadig lidt guld i gemmerne.

Jeg syntes egentlig ikke jeg havde mere at sælge, men har nu alligevel fået solgt for over 2000 i januar måned. Tippet til at få tingene solgt, er ganske enkelt at underbyde de eksisterende annoncer med tilsvarende varer. Så kan man sælge alt, selv brugte bøger.

Der er dog ind i mellem nogle, som får prissat varerne for højt, i den sammenhæng har jeg skrevet dette blogindlæg.

Track en vane. Vaner er det som får os til at gøre ting, på samme måde som vi plejer. Hvis man gerne vil lave en ændring, kan det være motiverende at tracke den nye vane. Altså registrere hvor ofte det lykkes.

Fx skal jeg i gang med at cykle på arbejde igen. Jeg plejer altid at cykle, men nu hvor manden ikke pendler mere, og bilen har været ledig, og jeg har haft lidt ondt af mig selv efter karantænen, så har jeg snuppet bilen frem for cyklen. Men i dag er det et fantastisk solskinsvejr, så jeg vil se hvor mange dage i februar hvor jeg vælger cyklen.

Jeg har lavet et print-ark til at tracke vaner, hvis nogle af jer vil være med til at lave en ændring, som smitter positivt af på økonomien?

VaneTracker kan du gratis downloade og printe hjemme.

Flere Sparetips:

Bloggen FamilieFinanser



 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *