Snørrebånd uden sløjfer – en DIY idé

FamilieFinanser økonomi minimalisme bæredygtighed snørrebånd

DIY: Sådan fixer man at et snørrebånd der er knækket, og at barnet ikke gider binde snørrebånd længere.

Sønnike kom forleden og viste at han havde knækket et snørrebånd. Jeg mumler noget om at vi må finde nogle andre, og han tilføjer så, at han gerne vil have nogle som ikke skal bindes. Siden vi ikke køber nye ting, var det ikke en mulighed. Skoene er også købt brugt, ikke gået med, men en andens fejlkøb – læs mere her

Vores familieprojekt for 2019.
I et år vil vi udelukkende købe brugt, og intet nyt.
Det skal gerne spare os en masse penge, men det har også den fantastiske sidegevinst, at være rigtig godt for vores jordklode.
Læs mere om selve Projekt “Køb Kun Brugt”

Det endte med at jeg tog dimserne – aner ikke hvad de hedder – fra hættesnøren. Kasserede det knækkede snørrebånd, og klippede det hele snørrebånd over i to.

Regnfrakke med indsnørings-dimser i hætten.

Elastikken fra hætten var for kort til at blive delt til to sko. Så nu prøver vi om ikke det fungerer på det oprindelige snørrebånd. For øvrigt er der snørrebånd til salg på dba, så det kan lade sig gøre at købe dem brugt.

Det for mig til at tænke på, at næste gang vi overvejer at kassere noget som er slidt op og ikke kan sælges eller doneres. Så vil jeg lige tænke på om der skulle være nogle små-dele som skal gemmes til andre formål. Det falder rigtig godt ind i tankegangen om at bruge hvad man har, og samtidig spare sin penge og på jordens ressourcer.

Billigt hjemmelavet vaskepulver

FamilieFinanser hjemmelavet vaskepulver

Det tager ingen tid og kræver bare 4 ingredienser – ingen specialvarer.

Jeg har lavet mit eget vaskepulver, og har nu testet det i halvanden måned.
Det vasker fuldstændig på niveau med vores normale vaskepulver, som er Remas “parfumefri storvask”.
Det er klart at projektet her, ligesom opskriften på hjemmelavede opvasketabs, primært henvender sig til folk med en vis skaberglæde. Men det er egentlig også rart at vide hvad der er i ens produkter.
Det er mega simpelt, opskriften er som følger:

  • 1 stk glycerin håndsæbe (150g)
  • 2/3 af en lille bøtte natron (90g)
  • 1/2 af en æske soda (250g)
  • 1/4 deciliter groft salt (50g)

Sæben rives på rivejernet, og det hele røres sammen.
Opskriften har jeg fra facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen.
Der er lignende opskrifter her og her.

Økonomien i vaskepulveret

Opskriften har kostet mig 13,50kr i alt.
Glycerinsæbe 3 kr (stykpris i Aldi).
Natron 4 kr (6 kr for 140g i Rema).
Soda 6 kr (12 kr for 500g i Rema).
Groft salt 0,50 kr (2,50 kr for 800g i Rema).
Der bruges 1 spsk hjemmelavet vaskepulver pr tøjvask, det vil sige at der er til ca 30 vaske for lige over 13 kr, altså 0,45 kr pr vask.

Til sammenligning koster vores normale vaskepulver 30 kr og rækker til 34 vaske, hvis jeg dosere efter producentens anvisning (hårdt vand, stor maskine, normalt snavset tøj).
Altså 95ml, hvilket vil sige 0,88 kr pr vask, svarende til en potientiel besparelse på ca 50%

Alternativt kan man eksperimentere med at anvende mindre dosis vaskepulver end producenten anbefaler. Hvis tøjet bliver rent med halv dosis fx, vil man opnå samme besparelse.
Der er faktisk samme konklusion som med mine hjemmelavede opvasketabs.
Dog er der mulighed for en større besparelse, hvis man normalt bruger vaskepulver eller opvasketabs fra mærkevarerproducenter.

Følg FamilieFinanser

Kontakt os pr mail: Info@familiefinanser.dk eller mød mig i facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips. Du kan også følge FamilieFinanser på bloggens Facebookside eller på Instagram

Hjemmelavet gave – et tæppe i armstrik af brugt garn

FamilieFinanser køb Kun Brugt

Jeg var så heldig at falde over noget brugt mega chunky garn.

2 kg mega chunky garn 175kr inklusiv fragt.

Gaver er et stort issue. De har stor betydning mennesker imellem. For nogle er det et kærlighedssprog. En hjemmelavet gave kan føles særligt personlig – hvis man ellers kender modtageren godt nok. Hjemmelavede gaver er ikke pr definition bæredygtige. Men hvis gaven er lavet af ting som er købt brugt, så er det så klimavenligt som det kan blive.

Min søster spurgte mig for nogle år siden, da armstrik i kæmpe garn var alle steder på nettet, om jeg kunne lave et tæppe til hende. Vi undersøgte priserne på garnet og droppede derefter idéen. Men tilfældigvis fandt jeg noget mega garn på den blå avis, som jeg nu har strikket et tæppe af til min søsters fødselsdag. Det var meget lettere end forventet. Man strikker faktisk bare uden pinde. Strikketøjet ligger på bordet og så går det bare derud af.

Video til kæmpestrik uden pinde.

Garnet er købt brugt, på grund af vores projekt “Køb Kun Brugt”. Det kommer til at spare os en stor portion penge. Både fordi brugt er billigere end nyt, men også fordi at vi tager meget mere stilling til vores forbrug. Hvert køb bliver lidt mere besværligt, men gør os meget mere bevidste om hvad vi har brug for, og hvornår shopping bare ville være tidsfordriv. Her på bloggen er opslag om alt vi køber, dette opslag har måttet vente til gaven var givet naturligvis.

Følg vores familieprojekt om udelukkende at købe brugt, og læs også :

Opskrift på billige hjemmelavede opvasketabs

FamilieFinanser økonomi minimalisme bæredygtighed

Sådan laver du nemt og billigt tabs til opvaskemaskinen

Inspireret af Jacob i dokumentaren Stå af hamsterhjulet på DR, som man ser lave sit eget vaskepulver til tøjvask, har jeg nu kastet mig ud i at lave opvasketabs til opvaskemaskinen. Vaskepulveret har jeg også lavet, og tester lige mængder i forhold til pris pt. Der kommer indlæg herom i fremtiden. Men opvasketabs’ne fungerer upåklageligt må jeg sige. De er nemme at lave, og af ingredienser som man ikke skal løbe byen rundt for at finde. Jeg har fundet opskriften hos Fuldblodsmor.

  • 1 spsk opvaskemiddel
  • 1 dl natron
  • 0,25 dl citronsyre
Hjemmelavede, billige opvasketabs

Ingredienserne røres sammen og fordeles i isterningsbakker. Det hæver lidt op og falder sammen igen, og skal tørre 4 timer. Jeg fik 44 tabs af portionen, som har kostet under 12kr og taget 5 minutter at lave. Opvaskemiddel har jeg sat til 50 øre, og det er mere end hvad 1 spsk koster, men jeg syntes det skulle med i beregningen. Natron koster 6kr i Rema og jeg brugte lidt mere end én bøtte, så det har jeg sat til 8kr. Citronsyre havde jeg i skabet, og husker ikke hvor det er købt eller til hvilken pris, men jeg kan se at Coop sælger 500g til 39kr. En kvart deciliter citronsyre vejer under 40g, så der er til 12,5 portioner i de 500g, hvilket svarer til en pris på lidt over 3kr.

Altså 0,5 + 8 + 3,5 = 12 kr for ingredienser til 44 opvasketabs

Når der skal købes ind til eksperimenter som dette, er det nærliggende at tro at der er penge at spare ved at købe større mængder end små. Men ironisk nok, er det en dyrere kilopris at købe 500 g natron i matas til 40 kr, end at købe den lille båtte med 140 g i rema til 6kr. Vi sammenligner altid kilopris, læs også mine andre tips til billigere dagligvarerindkøb.

Næste gang vil jeg prøve med soda i stedet for natron, det er billigere og beregnet til opvask/rengøring. Følg med her på bloggen, eller følg FamilieFinanser på Facebook. Kig også meget gerne forbi facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen, hvor medlemmerne deler sparetips med hinanden.