Hjemmelavet gave – et tæppe i armstrik af brugt garn

FamilieFinanser køb Kun Brugt

Jeg var så heldig at falde over noget brugt mega chunky garn.

2 kg mega chunky garn 175kr inklusiv fragt.

Gaver er et stort issue. De har stor betydning mennesker imellem. For nogle er det et kærlighedssprog. En hjemmelavet gave kan føles særligt personlig – hvis man ellers kender modtageren godt nok. Hjemmelavede gaver er ikke pr definition bæredygtige. Men hvis gaven er lavet af ting som er købt brugt, så er det så klimavenligt som det kan blive.

Min søster spurgte mig for nogle år siden, da armstrik i kæmpe garn var alle steder på nettet, om jeg kunne lave et tæppe til hende. Vi undersøgte priserne på garnet og droppede derefter idéen. Men tilfældigvis fandt jeg noget mega garn på den blå avis, som jeg nu har strikket et tæppe af til min søsters fødselsdag. Det var meget lettere end forventet. Man strikker faktisk bare uden pinde. Strikketøjet ligger på bordet og så går det bare derud af.

Video til kæmpestrik uden pinde.

Garnet er købt brugt, på grund af vores projekt “Køb Kun Brugt”. Det kommer til at spare os en stor portion penge. Både fordi brugt er billigere end nyt, men også fordi at vi tager meget mere stilling til vores forbrug. Hvert køb bliver lidt mere besværligt, men gør os meget mere bevidste om hvad vi har brug for, og hvornår shopping bare ville være tidsfordriv. Her på bloggen er opslag om alt vi køber, dette opslag har måttet vente til gaven var givet naturligvis.

Følg vores familieprojekt om udelukkende at købe brugt, og læs også :

3 kødfri retter som hele familien spiser med glæde

FamilieFinanser økonomi opsparing gældsafvikling

Hånden på hjertet, så er det svært for os at finde retter til kødfri aftensmad, som alle synes er lækkert.

Vi vil så gerne spise mere klimavenligt, altså mindre kød. Men det er udfordrende, at finde opskrifter på vegetarretter som vi alle fire synes rigtig godt om. Min datter sagde på et tidspunkt “Mor, jeg kan godt se at du har gjort dig umage, men jeg kan altså bare bedre lide almindelige frikadeller end linsedeller.” Og det er måske nok her problemet er, at vi rigtig godt kan lide kød. Vi kører dog på med kødfri aftensmad to dage hver uge (plus ekstra dage, når manden er på aftenvagt.) Vi har prøvet meget forskelligt, men særligt disse 3 retter, har været et hit:

  • Moussaka med aubergine
  • Spinattærte med feta
  • Nudler med stegte æg

Moussakaen er efter Planteæderens opskrift. Jeg har dog brugt dobbelt mængde aubergine, da den i mine øjne, bærer opskriften. I linsesovsen er alle krydderier og ingredienser vigtige, særligt valnødden. Jeg havde ikke fået købt kokosmælk, så jeg lavede vores sædvanlige bechamelsauce med mælk og emmentaler. Måske genkendelighed i smagen også er med til at familien tager bedre imod nye retter?

Spinattærten er fra bogen Kødfri Mandag af Nadia Mathiasen, som jeg har lånt på biblioteket. Men opskriften findes også her på bloggen Foodfanatic. I min udgave har jeg brugt frossen helbladet spinat og Puck “feta”. Filodej kan laves billigt, jeg fulgte denne meget nemme opskrift fra Cathrine Brandt.

Nudler med stegte æg er uden tvivl en børnefavorit. Det er egentlig en udmærket reste-ret, hvis man har nogle grønsager der skal bruges. Jeg koger nudlerne, skyller dem i koldt vand. Steger en masse grønsager, det kan sagtens være wokgrønt fra frost. Tilsæt soya, østerssauce eller lignende. Så pisker jeg ca 1 æg pr person med salt, soya og sukker. Det steges på panden som røræg. Grønt og æg blandes i nudlerne, og bum, så er der serveret.

PS. Pandekager, risengrød og æbleskiver er også kødfri aftensmad som børnene elsker

Læs også om hvordan vi laver Madplan hver evig eneste uge, og hvordan vi Handler ind billigt og effektivt. Hvilke kødfri retter er jeres familiefavoritter?

Hæklet indkøbsnet til frugt – spar miljøet for butikkens plastikposer

FamilieFinanser køb Kun Brugt

Mit første hækleprojekt – lige til at gå til for nybegyndere.

Den her er for miljøet, og ikke pengepungen. De små tynde plastikposer til frugt er gratis i butikkerne. Men de poser er jo ikke gratis for naturen, derfor har jeg i et kreativt øjeblik, hæklet mig et net til formålet. Garnet er købt i genbrugsbiks, det er bomuldsgarn. Det giver ikke så meget mening i min optik, at købe nyt garn. Hvertfald ville jeg vælge økologisk bomuld hvis det var tilfældet. Men vi har jo vores familieprojekt “Køb Kun Brugt” og derfor er garnet her naturligvis købt brugt.

Nettet matcher for øvrigt de karklude jeg har strikket. Opskriften på frugtnettet fandt jeg på YouTube, eller anvisningen skal jeg måske bare kalde den. Det var lige ud af landevejen, selvom jeg ikke har hæklet før. Jeg har prøvet at skrive ned hvordan, men siden jeg ikke kender de rigtige betegnelser i hækling, er det meget lettere hvis I bare ser videoen herunder. Hvis man allerede kan hækle, er der mange andre spændende opskrifter på YouTube.

Instruktion til at hækle nettet.

I Rema hvor jeg har haft nettet med hver uge siden jeg lavede det, giver det anledning til en lille sludder med ekspedienten. Én har sågar ledt efter stregkoden… Men i virkeligheden er det jo en god måde at sprede budskabet om mindre plastik – når folk nysgerrigt spørg. I princippet kan man sikkert slippe afsted med at putte sin frugt med videre, i hvilken som helst pose eller net man har medbragt. Så længe man kan se hvad og hvor meget der er deri. Så hvorfor ikke finde et alternativ til den lille plasticpose, hvad enten det er et hæklet net, en stofpose, et net fra kartofler eller noget tilsvarende?

Te og tebreve – Når man nærmest ikke har sparet en fløjtende fis

FamilieFinanser minimalisme bæredygtighed økonomi

Den billigste og mest bæredygtige måde at drikke te?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg rigtig gerne vil spare penge. Og meget gerne også tage flere bæredygtige valg i hverdagen. Jeg drikker gerne en kop aftente, lakridste fra Pukka. Som er dyrt og hvert tebrev er pakket ind enkeltvis. Derfor fik jeg ideen om at lave min egen te, det må da være billigere og betydeligt mere bærerdygtigt.

Så først en tur på DBA og købe en brugt tekande med stålfilter. Brugt skal den naturligvis være på grund af vores familieprojekt Køb Kun Brugt. Men på den blå avis kan man finde alt, så jeg fandt en lille sød kande til 75kr inkl forsendelse. Som selve te’en har jeg købt skåret lakridsrod, idet at min yndlings te består af tre slags lakridsrod. Det kostede mig 175kr for 1kg inklusiv fragt.

De sidste par dage har jeg så eksperimenteret med mængden for at få den rigtige smag. Anvisningen på lakridsroden siger 0,5-1 teskefuld pr kop, hvilket måske fungerer hvis man laver en stor kande. Men jeg laver én kop, og drikker det med 2 teskefulde lakridsrod i. Og så er det at regnskabet ikke giver ret meget overskud. Jeg har lige vejet og regnet frem til, at der vil være til omkring 142 kopper te, plus/minus, i det kilo lakridsrod. Derudover kommer så udgiften til tekanden… 142 kopper Pukka te vil være 7 pakker a 20 breve. Hvis jeg går i matas kan jeg få 3 pakker for 100kr, hvilket vil sige 7 stk for ca 234kr.

Det vil sige at jeg sparer “svimlende” 59kr på de 142 kopper te, som nok vil være knap et års forbrug

På bæredygtighedskontoen?

Til gengæld sparer jeg kloden for 142 tebreve, 142 tebrevsindpakninger og 7 papæsker. I min søgning omkring tebreve og bæredygtighed fandt jeg ikke meget. Men jeg stødte på Pukkas eget udsagn om at deres tebreve er plastikfri, biologisk nedbrydelig og tebrevsindpakningen, “kuverten”, kan affaldsorteres som papir.

Så jeg fristes til at konkludere at min besparelse på miljøsiden er ligeså beskeden som den økonomiske besparelse. Det mest tankevækkende for mig her er, at jeg også netop har købt en brugt sodastream og en brugt kaffebrygger af samme årsag. Jeg håber besparelserne herpå er større, men jeg må nok også til at overveje, om jeg shopper for meget i jagten på besparelser på økonomi og klima…

Strikkede karklude – mit første strikkeprojekt siden folkeskolen

FamilieFinanser minimalisme bæredygtighed økonomi

Et lille langsomt projekt til at komme ned i gear på næsten terapeutisk vis.

Strikkede karklude af genbrugsgarn.

Jeg har ikke strikket i 100 år. Jeg kunne dårligt huske hvordan, men hvor er det dog en god, afslappende aktivitet. Og nej, kludene behøver ikke blive pæne. Eller ens for den sags skyld – man har jo kun én fremme af gangen alligevel. Hvis man har strikket lidt stramt her og lidt løst dér, så udjævner det sig efter en tur i vaskemaskinen. Jeg kan kun strikket ret og vrang, men det har alligevel givet nogle forskellige strikkede karklude.

Garnet er selvfølgelig købt brugt. I det lokale loppesupermarked. Dels pga bæredygtighed, så der ikke produceres ekstra garn “for min skyld”. Hver gang man køber noget fra nyt, sendes der et signal om at mere må produceres, fordi at mere kan sælges. Men jeg har selvfølgelig også købt brugt garn, på grund af vores familieprojekt “Køb Kun Brugt”, hvor vi i hele 2019 udelukkende vil købe brugt.

Ret på begge sider. Alle masker strikket ret.
Ret på den ene side, vrang på den anden side. Altså skift for hver pind.
Rib. 2 masker ret, 2 masker vrang.
Perlestrik. 1 maske ret, 1 maske vrang. Ulige antal masker.

Hvis du lige har brug for en genopfriskning

Kære BæredygtighedsPoliti – I er selv mindre bæredygtige end I tror

FamilieFinanser køb Kun Brugt

Når man fortæller om sine bæredygtige tiltag, eller spørger efter hjælp til at komme igang, risikerer man at møde BæredygtighedsPolitiet.

BæredygtighedsPolitIet er dem der fortæller dig, at det du gør, eller gerne vil gøre, i bæredygtighedens navn, ikke er godt nok.

Mange har nok stødt på spørgsmål i diverse fora eller grupper, som stilles af en person der ønsker hjælp til at komme igang. Det kan fx være noget om inspiration til kødfri mandag. Personen får sikkert nogle brugbare svar, men der er også lige ét svar som fortæller at det bedste er helt undgå animalske produkter. Det kan også være et spørgsmål om det er bedst at vælge øko-mango der er pakket ind i plastik, eller ikke-økoen som er plastikfri. Der kommer igen nogle gode svar, og så det ene svar der proklamerer at det eneste rigtige er kun at købe lokalt dyrkede fødevarer, punktum. Det kan også være et spørgsmål om samkørsel, delebil og elbil, der besvares med at man bør afstå fra det hele og få et job i cykelafstand.

Og det er rigtigt nok. BæredygtighedsPolitiet har ret

Dét de siger, er den bedste løsning for klimakrisen. Men problemet er, at folk der får sådan et svar, sjældent efterlever det, de blev belært. Personen der stillede spørgsmålet var ikke klar til at blive 100% zero waste, veganer, uden transport, elektricitet, husdyr og børn. Selvom det uden tvivl ville være det bedste for bæredygtigheden. Det der i stedet sker, er at nogle af dem der spørger, helt undlader at ændre det, de spørger om. Når det alligevel gør så lille, eller måske ingen forskel, hvorfor så gøre noget?

BæredygtighedsPolitiet kommer også forbi, til dem der fortæller hvad de selv gør for at være mere bæredygtig.

Det er sket for mig, i forbindelse med at jeg har fortalt om vores familieprojekt, om udelukkende at købe brugt i et år (Både tøj, ting osv). Men det er bæredygtigt ikke at købe nyt. Det behøver vi ikke diskutere. Det som BæredygtighedsPolitiet fortalte mig, var at hvis vi også vil flyve til Thailand, som er vores drøm, så ophæver det bæredygtigheden i ikke at købe nye ting. Kort sagt, at co2 regnskabet ikke går op. At flyveturen gør mere skade end købestoppet gør gavn. Og det er sikkert korrekt. Men sådan kan man ikke stille tingene op.

Læs mere om vores familieprojekt Køb Kun Brugt

Problemet i det her regnestykke er, at alternativet er, at vi forbruger nykøb som hidtil OG stadig flyver. Vi er simpelthen ikke dér, hvor vi er klar til at gå All-In på alle bæredygtighedens parametre. Men det betyder ikke, at det vi vælger at gøre på plussiden, ikke tæller. Selvfølgelig gør det dét. Lidt har også ret, omend det ikke flytter bjerge.

Klimabevidsthed er en personlig proces

Det bliver BæredygtighedsPolitiet nødt at respektere. Og det er ikke fordi at vi ikke skal tage klimakrisen alvorligt. Sandheden skal selvfølgelig frem, ingen tvivl om det. Men når man er for frembrusende, risikerer man at skræmme folk væk. Ikke alle kan gå fra 0 til 100 på den måde. Og dem der lader sig skræmme væk fra den gode intention de havde, og derfor ikke kommer igang med bæredygtige tiltag – den forskel som de personer kunne have gjort på sigt, den har BæredygtighedsPolitiet på deres samvittighed.

Den Co2 forskel som der kunne have været sket, hvis IKKE BæredygtighedsPolitiet var kommet efter personen, det tal skal BæredygtighedsBetjenten lægge oveni sit eget co2aftryk.

BæredygtighedsPolitiet får i virkeligheden opnået det modsatte af hvad deres intention var. For BæredygtighedsBetjenten har uden tvivl udelukkende gode intentioner på klimaets vegne. Og også på sine medmenneskers vegne. Det er jeg overbevist om.

Min pointe er at formidlingen af budskabet er altafgørende.

Forskellen man som enkeltperson kan gøre ved at mindske sit eget co2aftryk, er meget beskeden i det store regnskab. Så det mest bæredygtige tiltag, kan måske siges at være, at inspirere andre?

Sådan laver du nemt Bee’s Wrap til madindpakning

FamilieFinanser bæredygtighed bees wrap bee's wrap beewraps

Drop husholdningsfilm og staniol, brug i stedet genanvendeligt bomuldstof med bivoks, til madpakker og madindpakning.

Vi vil gerne reducere vores forbrug af engangsprodukter, herunder mellemlægspapir i madpakken. Men også vitawrap og lignende, til at tildække fx en skål i køleskabet.

Derfor har vi kastet os ud i endnu et DIY projekt (Gør-det-selv) og lavet hjemmelavet madindpakning aka beewraps. Som er bomuldstof belagt med bivoks, og også kan købes færdigproduceret i diverse shops.

Læs også om hvordan du selv kan lave stofservietter, som erstatning for køkkenrulle.

For at spare penge, og for ikke at købe nyt, har vi selv lavet vores egne Bee’s Wraps – og det er nemt.

Først tog min datter og jeg hen til den biavler, hvor vi normalt køber honning. Ringede på døren, forklarede om projektet, og spurgte om vi kunne købe bivoks. Det kunne vi ikke – vi måtte få 2 plader gratis. Man bliver helt overrasket, når folk er så venlige.

Derefter tog vi i Kirkens Korshærs genbrugsbutik og købte et stykke bomuldstof til 25 kr. Datteren valgte stof med Disney prinsesser.

Læs mere om vores familieprojekt om udelukkende at købe brugt i 2019

Simpel guide til hjemmelavede beewraps :

  • Klip stoffet ud i størrelser der passer til formålet.
  • Placer stoffet på bagepapir, læg bivoks på stoffet, og bagepapir øverst.
  • Stryg så bivoksen smelter og gennemvæder stoffet.
  • Fjern øverste lag bagepapir, tag derefter stoffet og hæng til tørre, fx over en ryggen af en stol. Læg en plastpose mellem stol og stof.
  • Sådan. Nu har du Bee’s Wrap. Gentag med alle stykker stof.
Gratis bivoks og stof fra genbrugen til 25 kr
Passende stykker klippes ud.
Bivoks på stof, stof på bagepapir, bagepapir på strygebræt.
Bagepapir ovenpå, og stryg.
Stof gennemvædet af flydende bivoks.

Nå ja, og et lille tip om at være opmærksom på hvilken vej bagepapirer vender, når man stryger de efterfølgende wraps. Ellers kan det godt blive en klistet affære…

Beewraps vaskes i koldt vand med almindelig opvaskemiddel eller lignende. Anbefales ikke til indpakning af fx råt kød.

FamilieFinanser bæredygtighed bees wrap bee's wrap beewraps
Det færdige resultat.

Her er resultatet. Runde stykker til skåle og tallerkner. Små firkantede til mellemlægspapir i madpakken. Varmen fra ens hænder får wrapen til at folde sig omkring kanten. På samme måde glattes det ud igen. Og ungerne er selvfølgelig instrueret i ikke at smide “madpapiret” ud i skraldespanden.

Har du lavet beeswraps? Eller har du ideer til hvordan man kan undgå andre engangsprodukter?

Guide: Lav selv stofservietter og drop køkkenrullen

DIY stofservietter af en gammel dug. Spar køkkenrullen væk, og spar miljøet for et engangsprodukt

Du behøver ikke kunne sy, og det behøver ikke være pænt

Vi vil gerne reducere vores forbrug af engangsprodukter, og køkkenrulle er et oplagt sted at starte. Først har vi opbrugt vores lager af køkkenrulle, og er stoppet med at købe det. Papirservietter er den næste ting som der heller ikke bliver købt mere af. Til at bruge i stedet for, har jeg syet stofservietter til hverdagsbrug, ud af en gammel dug fra genbrugen. Dugen er vores 2. brugtkøb i år.

Læs også om vores familieprojekt for 2019, om udelukkende at købe brugt

Da jeg ryddede op i hele huset i foråret, opdagede jeg, at vi havde rigtig mange papirservietter. Som i virkelig mange. Tonsvis af forskellige farver og motiver, særligt fra den periode hvor jeg lavede decoupage. Nå, men vi besluttede at bruge dem op og ikke købe nye. Jeg købte så nogle fine gamle damask stofservietter på dba. Og ja, de ligger fint og nystrøget i skabet, ikke brugt endnu.. De er jo lidt delikate..

Læs også om vores oprydningsproces

Papirservietterne er snart brugt op, og de gamle skrøbelige stofservietter bliver til fest. Til hverdagsbrug har jeg netop syet en gammel dug om til stofservietter, og jeg er altså ikke en haj til at sy. Det behøver ikke være perfekt, det skal bare være funktionelt. Jeg har lånt en symaskine af min veninde, det er hendes mors gamle maskine, men den er fin til formålet.

En dug havde vi ikke i overskud, så jeg fandt en i Kirkens Korshærs genbrugsbutik til 45 kr. Jeg fortalte de frivillige i butikken om projektet, og så fik jeg både vejledning til valg af stof og syvejledning. Det er jo helt perfekt.

Damask mønstret dug købt i genbrug til 45 kr.

Syprojektet som ikke kræver erfaring

Bare lån en symaskine og kast dig ud i det.

Der findes videoer på YouTube om at tråde symaskiner, og indstille så den passer til stoffet. Du kan også spørge symaskinens ejer rigtig pænt, om vedkommende lige vil sy dine servietter for dig. Jeg har bare kastet mig ud i det, som Pippi Langstrømpe så fint siger: Det har jeg aldrig prøvet før, men det klarer jeg helt sikkert.

  • Mål stoffet og beregn størrelse
  • Tegn linier og klip
  • Stryg folderne
  • Sy kanter
Mål, tegn linier og klip ud.

Min dug blev til 28 servietter, ca 35 x 35 cm. Jeg har sat mærker på et bræt, brugt den som lineal, og tegnet linier på stoffet til at klippe efter.

28 servietter af en gammel dug til 45 kr.
Fold kanterne og stryg dem flade.

I stedet for at sætte 1000 knapnåle til at holde kanten foldet, strøg jeg dem. Det holdt fint til at kunne sy uden bøvl. De kanter som også var kant på dugen, lod jeg bare være for nemhedens skyld.

Stofservietter  SyFamilieFinanser
Sy kanterne på stofservietterne.

Og så er det bare at sy. Jeg syede zigzag, det anbefalede ekspedienten i Kirkens Korshærs genbrugsbutik. Det tog et par eftermiddage og var en hyggelig aktivitet med datteren. Hun fik en brugt børnesymaskine i julegave.

Jeg fik syet 28 stofservietter

De er ikke lige kønne. De fleste er nok hverken lige eller kønne – men:
  • De er funktionelle.
  • De sparer mig at købe køkkenrulle og papirservietter.
  • De sparer miljøet en masse unødigt skrald.
  • Det var en skøn aktivitet med min datter at lave dem.
  • De skaber opmærksomhed på bæredygtighed.
Resultatet, 28 stofservietter

Opmærksomhed på bæredygtighed

Det skaber mine skæve stofservietter både gennem dette blogindlæg. Og snakken ved middagsbordet, når gæsterne spørger om vi har været kreative. Men også snakken med børnene om, hvad er det vi syer og hvorfor er det vigtigt. Hvorfor køber vi ikke bare køkkenrulle som vi plejer, og hvordan kan vi ellers passe på vores klode?

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Signe Wenneberg i magasinet Sustain Yearly.

Har du mod på at sy dine egne stofservietter? Eller har du et godt råd?

Klimabelastning ved forsendelse af brugtkøb

FamilieFinanser køb Kun Brugt

Er det stadig bæredygtigt at købe brugt, når tingene skal sendes mellem køber og sælger?

Eller er det bedre at cykle ind til butikken og købe nyt?
Det spørgsmål fik jeg i forbindelse med indlægget om Brugte Sokker

Det korte svar er ja

Men jeg vil lige starte med at sige, at jeg ikke er ekspert.

Så der kan være forhold jeg har overset, så skriv endelig en kommentar eller mail.

  • Tøjproduktionen står for 10% af verdens samlede co2 udledning.
  • Forureningsmæssigt overgåes tøjproduktionen kun af olieproduktionen.
  • Der procuceres årligt 150 milliarder stykker tøj.

Læs mere Her

En gennemsnitlig danskers tøjkøb

…er nykøb af 16kg tøj pr år.
Hvilket pr person koster kloden co2 svarende til 2000 km i bil,
samt mere vand end en nordisk husstand med tre personer bruger pr år.
Læs mere Her

Tøjproduktionens forurening og arbejdsforhold
  • Dertil kommer sprøjtegift på fx bomuldsmarker, samt farvning og blegning af fibre, som skader de der udfører det, og de hvis vand forurenes.
  • Polyester og akryl er lavet kemisk af kul, råolie og naturgas.
  • På fabrikkerne hvor tøjet syes, er mange steder virkelig dårlige arbejdsforhold.
  • I Bangladesh mistede over 1000 personer livet da en fabrik styrtede sammen i 2013.
  • Rapporter viser at medarbejderne låses inde i arbejdstiden,
  • og risikere at blive udsat for vold hvis de vil organiseres i fagforening.

Efter at se filmen True Cost som ligger på Netflix, vil jeg mene at man hurtigt vender den såkaldte Fast Fashion ryggen.

Læs mere Her

Motivation til gældsafvikling
Brugtkøb er både godt for din økonomi og godt for kloden.
Brugtkøb kan også være overforbrug

Når man køber brugt tøj, kan man jo sige at prisen jævnfør overståede, er betalt første gang tøjet købes,
og når man køber brugt afsættes derfor ikke yderligere aftryk.
Det er hvertfald min pointe.

Dog må det alligevel nævnes, at hvis man overforbruger brugt tøj eller brugte ting,
Altså køber mere end man reelt har brug for selvom det er brugt,
Så sørger man på den måde for, at dem der købte i overflåd fra nyt, nu har et marked for at komme af med deres overforbrug.

Jeg ved ikke om det bliver lidt kringlet.
Men kort sagt må man bruge hvad man har, og kun købe hvad man har brug for.

Forsendelse af brugtkøb

Man kan Google sig frem til dokumenter som Dao har udformet om deres samfundsansvar,
og også til PostNords og GLSs skriv om bæredygtighed.

Men det bedste redskab jeg fandt i min søgning, var hos PostNord hvor de har lavet en Miljøberegner
Hvor man kan se at indenrigs forsendelse af

  • En pakke under 1 kg, som fx de ni par sokker, udleder 64 gram co2,
  • En pakke under 2 kg udleder 128 gram,
  • En pakke indtil 5kg udleder 320 gram, osv.
Et tænkt eksempel

Læs også: om vores familieprojekt for 2019 om udelukkende at købe brugt

Så hvis vi nu har brug for at få sendt 48 pakker på et år, i forbindelse med brugtkøb.
Det kunne fx være :

  • 15 pakker under 1kg
  • 15 pakker under 2 kg
  • 15 pakker under 3 kg
  • 3 pakker under 5 kg

Så vil det samlet udlede 6,27 kg co2.

Ifølge denne Co2 Beregner vil det kunne sammenlignes med at køre ca 48km i bil. Hvilket også er hvad det koster i co2 aftryk at producere 2 kg cherrytomater i drivhus.

Ud fra beregningen synes jeg absolut at vores projekt giver mening for bæredygtigheden også.

Selvom vores projekt oprindeligt er drevet af det økonomiske aspekt i brugtkøb.

Tænker du over klimabelastningen ved dine køb?