FamilieFinanser økonomi minimalisme bæredygtighed
Projekt "Køb Kun Brugt"

Brugt DVD – Nå ja, lidt samler er man vel…?

Projekt “Køb Kun Brugt”

Vores familieprojekt for 2019.
I et år vil vi udelukkende købe brugt, og intet nyt. Det skulle gerne spare os en masse penge, men det har også den fantastiske sidegevinst at være rigtig godt for vores jordklode.

Jeg havde helt glemt at jeg samler, da jeg for to uger siden proklamerede her på bloggen, at jeg nu vil holde købestop.
Eller købe-stop-op om man vil. Jeg har hvertfald ikke tænkt mig at købe noget som helst uden at have overvejet det i 30 dage. Pånær udskiftninger, hvis fx elkedlen må kasseres, så udskifter jeg den med en ny. Altså en brugt, selvfølgelig.
Pointen var, ingen nyanskaffelser uden at overveje behovet 30 dage. Nå, men jeg havde så i den ombæring glemt, at der er noget som jeg køber nu og her, hvis muligheden byder sig.
Og det er brugte dvd’er. Nærmere bestemt tre specifikke og udgåede film. Forleden dag blev en af dem sat til salg, og jeg købte den uden at blinke.

Det handler om barndomsminder

Da jeg var barn, så jeg sammen med min bedste veninde en tegnefilm om Hundehvalpen Silver. Også omtalt som Bjørnehunden Silver, eller Silver Fang.
Dengang var det på VHS i en censureret udgave, åbenbart. Jeg blev hvertfald noget overrasket da det lykkedes mig at opstøve serien på dvd, for at se med mine børn. Nå, men de var vilde med serien, og vi opdagede i jagten på dvd’erne at der var lavet endnu en serie.
En serie om Silvers søn Weed, og det er de dvd’er jeg opkøber. Denne serie er også udgået, så når der kommer én til salg på brugtmarkedet, er det om at slå til.
Hånden på hjertet, så er det vist lige så meget mig, som det er børnene der gerne vil se det.

Men hvorom alting er, så har jeg købt en brugt DVD til 115 kr inklusiv forsendelse.
Jeg mangler stadig film nr 3 og nr 7 hvis nogen skulle falde over dem.
Og listen over ting som jeg gerne vil købe om +30 dage, omfatter nu noget sommertøj til mig selv.

Kontakt eller føLG OS

Kontakt os pr mail: Info@familiefinanser.dk eller mød mig i facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips. Du kan også følge FamilieFinanser på bloggens Facebookside eller på Instagram

Skriv et svar