Børn opsparing renter
Børn

Børns opsparing og renter

Vi giver børnene renter, for at motivere dem til at opspare deres lommepenge.

Vores børn er 10 og knapt 9 år, de får hver 130 kr om måneden i lommepenge. Pengene kan de frit bruge som de vil, og det er ikke “løn” for pligter. Børnene fører regnskabsbog over deres penge. Og nu har vi netop introduceret renter. Læs mere om Børn og lommepenge her.

Det handler selvfølgelig om, at vi gerne vil lære børnene at spare op. Både at spare op til ting de ønsker sig, men ikke har råd til her og nu. Men vi vil også gerne motivere ungerne til, ikke at klatte pengene væk, i perioder hvor der ikke lige er de store ønsker som de spare sammen til.

Børnene får 10% i rente

Det er slet ikke realistisk med høje renter på indlån, som det ser ud nu. De fleste banker har endda indført negative renter, hvis man har over et bestemt beløb stående. Men for at lære børnene om renter og samtidig motivere dem til at spare op, så skal de også kunne mærke renterne gøre en væsentlig forskel på deres opsparing.

Børnene får lommepenge hver måned omkring den første. Det beløb de har opsparet, inden månedens nye lommepenge lægges til, er dét beløb de får 10% i renter af. Så hvis sønnen har 250 kr den første oktober, så får han 25 kr i renter + 130 kr i lommepenge, og hans nye saldo er = 405 kr. Hvis han bruger 35 kr i løbet af oktober måned, og derved har 370 kr den første november, får han 10% renter af det beløb, og den nye saldo bliver 370+37+130 = 537 kr.

Eksempel

1. Oktober1. November
Gl. Saldo250370
10% Renter+25+37
Lommepenge+130+130
Ny saldo405537
Forbrug-35

Vi (forældre) er så småt begyndt at investere i aktier på månedsbasis, og det er også med udgangspunkt i dét, at vi gerne vil vænne børnene til at spare deres lommepenge op. De har klart nok ikke den samme risiko for tab af lommepengene, som ellers er forbundet med investering.

Og så er der børneopsparingerne i banken, men det er en anden snak, og de penge kender børnene endnu ikke til. Procent er også nyt begreb for børnene, som de end ikke bruger i skolen endnu. Men konceptet med renter har de hurtigt fanget, og forhåbentligt kan de også se fordelen ved at spare op.

Mere om familiefinanser.dk

Læs mere om Familien bag bloggen, og om vores familieprojekt Købestop-op i 2020, og projektet Køb Kun Brugt fra 2019.
Omdrejningspunkterne på siden er Økonomi og Minimalisme, derudover skriver vi meget om det at købe genbrug, og om hvordan vi ellers sparer penge. Få et hurtigt overblik over Bloggens indhold.
Kig forbi facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips.
Du kan også følge bloggens Facebookside eller Instagram
Kontakt pr mail: Info@familiefinanser.dk



 

 

Leave a Reply