Billigt rejsekamera actionkamera videokamera
Rejse

Billigt videokamera til ferie og YouTube

Vi har købt et billigt action video kamera til vores ferie og YouTube, det kan naturligvis også fotografere.

Vores datter har længe gerne ville lave videoer til YouTube, og jeg vil gerne filme og tage billeder på vores rejse til sommer. Derfor har vi ledt og ledt efter et kamera til en budgetvenlig pris. Vi køber generelt ikke ret mange ting, vi praktiserer nemlig Købestop-op. Så derfor har der gået en del overvejelser forud for købet.

Vores familieprojekt Købestop-op 2020
Købestop-op vil sige, at vi køber så få ting som muligt. Når vi køber noget, så stopper vi op før hvert eneste køb, og virkelig overvejer om vi kan :
1) Undvære 2) Købe brugt 3) Købe billigere.

Kan vi undvære et kamera ?

Kan vi undvære et kamera? Tja, egentlig kunne vi måske sagtens bare bruge vores smartphones. De tager udemærkede fotos i forhold til fremkaldelse, og små videoklip til dagligt brug. Vores datter har dog ikke sådan én, så for at hun ikke skal låne af os voksne hele tiden, og for ikke at risikere at den bliver tabt, så gav det mening at købe et billigt kamera til formålet.

Kan det købes brugt?

Vi startede vores søgning efter video actionkamera på dba, og der var faktisk en del brugte kameraer til salg. Datteren ville gerne have et af mærket GoPro, men selv som brugt, var det ikke inden for den prisklasse som vi ville spendere.

Jeg kiggede så på nogle billigere modeller, som var meget lidt brugt. Men det var simpelthen svært at gennemskue om kameraene var elektronisk forældede. Mange var ukendte mærker, hvor jeg ikke kunne vurdere kvaliteten. Jeg kunne fx se, at nogle af dem lod til at være købt på asiatiske handelsportaler. Derfor gik vi bort fra brugtkøb, som ellers er noget vi normalt praktisere.

Kan det købes billigere?

Så kiggede vi på billige videokameraer fra danske webshops. Her fandt vi et par stykker i prisklassen 400-600 kr, som egentligt så ud til at være rimelige køb. Men kors hvor er der mange specifikationer at forholde sig til! Halvdelen af det, er ren volapyk, når man ikke har forstand på elektronik…

Derfor søgte vi på Google efter budgetvenlige alternativer til GoPro. Her fik vi noget viden om specifikationer, og fandt frem til hvad vi mener matcher vores behov. I denne søgning faldt vi over det videokamera, som vi er end med at købe.

Vi købte et Apexcam M90 Pro

Det er et lille actionkamera med en masse udstyr til montering på cykelstyr, hjelm osv. Det er billigt og brugervenligt, og datteren kan selv betjene det. Her er listen over hvad der fik os til at vælge netop dette kamera :

  • 4K Ultra HD, så videokvaliteten er god
  • Godt fotokvalitet til stilbilleder også
  • EIS funktion der mindsker rystelser
  • Medfølger 2 batterier, så der kan filmes i længere tid
  • Fjernbetjening til at start/stop video og foto
  • Vandtæt beskyttelse, så der kan filmes under vand
  • Microfon medfølger
  • Selfie-stang medfølger
  • Oplader medfølger
  • Engelsk brugermanual

Hvor købes kameraet?

Vi købte vores Apexcam på tyske Amazon.de til 53 euro, hvilket på dagskursen var = 403 kr + fri fragt.

OBS: Følgende 3 links til tyske amazon er affiliate links. De er markerer med *. Affiliate links betyder, at hvis du som læser følger linket og køber noget, modtager vi en lille procentdel af amazons salgpris. Produkterne er altså ikke dyrere for køberen.

Der er forskellige modeller fra Apexcam at vælge i mellem. Vi købte dette kamera*, som var på tilbud. I skrivende stund er dette kamera* i tilsvarende model billigere. Der er også en tidligere og billigere model* af samme kamera, dog uden EIS. Man må se sig godt for.

Vi har købt kameraet på den tyske Amazon.de. Man skal altid være opmærksom ved onlinekøb om webshoppen er troværdig, og endnu mere når man handler på udenlandske sider. Man skal fx være obs på, hvorfra varerne sendes, for hvis de sendes fra et ikke-EU land, vil der komme afgifter som fx told på, samt et gebyr til postdanmark. Det er derfor vi har valgt tyske amazon, og de sendte til os fra Tyskland, men jeg har læst om at andre har oplevet at deres køb er sendt fra fx Schweiz og blev tillagt afgifter.

Vi har også bevidst valgt at købe fra fabrikanten Apexcam, og ikke en af amazons mange andre sælgere af samme kamera. For os handler det om tryghed og produkt-ægthed, man kan jo hurtigt blive snydt!

8 årig på YouTube?

Vores datter er 8 år og vil gerne lave videoer til YouTube. Først tænkte vi, at det kan hun gøre når hun bliver ældre. Men så fik vi talt lidt mere om det, og kom frem til at det måske ikke er en dårlig idé at lade hende starte, mens vi voksne endnu har fuld redigeringsret. På den måde kan vi bestemme 100% hvad der bliver lagt ud, samtidig med at hun lære hvordan man begår sig på internettet.

Den helt store gevinst er dog, at her er noget vi kan være fælles om. Tænk at hun vælger en fritidsinteresse, som betyder mere samvær med forældrene, det er da skønt. Det gør også at prisen på kameraet, nemt kan sammenlignes med at købe et par fodboldstøvler, hvis hun havde valgt den vej i stedet. Det har også betydet at jeg har måttet sætte mig ind i at lære at bruge et videoredigerings-program, og altså selv lære noget nyt, og det er også et win. Læringsprocessen for os begge er kun lige begyndt, men her er en af de første videoer:

Mere om bloggen FamilieFinanser

Læs mere om Familien bag bloggen, og om vores familieprojekt Købestop-op i 2020, og projektet Køb Kun Brugt fra 2019.
Omdrejningspunkterne på siden er Økonomi og Minimalisme, derudover skriver vi meget om det at købe genbrug, og om hvordan vi ellers sparer penge.
Kig forbi facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen hvor medlemmerne deler alverdens sparetips.
Du kan også følge bloggens Facebookside eller Instagram
Kontakt pr mail: Info@familiefinanser.dk

Skriv et svar