Projekt "Køb Kun Brugt"

Brugt børnetøj: 8 par strømpebukser og leggins

Følg vores familieprojekt for 2019 Køb Kun Brugt,  hvor vi sparer penge og samtidig sparer på klodens ressourcer 

Til datteren på 7 år har strømpebukser ikke en lang forventet levetid 

Datteren kom og sagde at hun manglede bukser. Så vi kiggede sammen i hendes tøj, og det var egentlig ikke bukser hun mente, men leggins til når hun har kjole på. 

3 par strømpebukser og 5 par leggins fra Pompdelux,  købt brugt for 100kr.

Brugt børnetøj 

Efterhånden som børnene har brug for større og større størrelse i tøj, bliver udvalget af brugt tøj mindre og mindre.  Det handler i mange tilfælde nok om, at meget tøj slides op, når børnene når en vis alder. 

I sommers har vi haft held med at købe brugt tøj til børnene som Tøjpakker. Det gør stykprisen billig, og man kan være heldig at købe en tøjpakke fra et barn med samme stil og præferencer som ens eget barn. 

Læs også: Om at købe brugte sko, som ikke er brugt

Hvad angår strømpebukser og leggins til min datter, er erfaringen at det virker mere som held og uheld hvor længe de holder. Mere end at pris og holdbarhed hænger sammen. Altså når et par holder længe lader det til at være rent held, og på samme måde et uheld når der går hul i et par. 

Prut om prisen 

Jeg fandt de her 8 par strømpebukser og leggins i en annonce på DBA. Sælger boede på mandens pendler rute til arbejde, så jeg kunne tilbyde hurtig afhentning. Derudover var annoncen over en måned gammel, og dermed allerede udløbet og genindrykket igen. Derfor bød jeg 2/3 af prisen, de var sat til 150kr samlet og jeg bød altså 100kr hvilket sælger tog imod.

Læs også: om at lave en økonomisk madplan,  uge efter uge 

Hvad har du sidst købt brugt til dit barn? 

Skriv et svar