FamilieFinanser økonomi opsparing gældsafvikling
Økonomi

11 Tips til at starte en opsparing

Hvordan kommer man igang med at spare op? Her er en liste med 11 konkrete metoder til at starte en opsparing.

Der er mange forskellige måder at gribe opsparing an på. Den ene måde er ikke mere rigtigt end den anden. Men det gælder om at finde det system som fungerer for én selv. Sådan at man kan komme igang, holde motivationen og få sparer nogle penge op.

Uanset hvad du sparer op til

Om det er sko, ferie, huskøb eller opsparing til din alderdom, så skal man starte et sted.

I Facebookgruppen Spar Penge i Hverdagen, har medlemmerne rigtig mange gode tips til at komme igang med opsparing. Du er velkommen til at melde dig ind. Jeg har samlet en liste med forskellige metoder til at starte din opsparing :

Betal dig selv først

De penge der er tilovers når måneden er omme, er sjældent dem der giver den bedste opsparing. Alt er selvfølgelig relativt, men for de fleste vil det være en bedre løsning, at indbetale på opsparingen som det første, når man får løn. Du kan enten fastsætte et beløb pr måned, ud fra hvor mange penge og hvornår du skal bruge dem. Eller du kan sætte beløbet ud fra hvad du kan undvære pr måned, når du har beregnet dine leveomkostninger.

opsig nogEt og spar de penge op

Det kan fx være dine tvkanaler eller dit fitness abonnement. Skift til billigere forsikring, mobiludbyder eller begynd at cykle frem for at betale offentlig transport. Find et sted i de faste udgifter, hvor du kan skære ned, og spar de penge op.

Læs også om hvordan du kan spare på de faste udgifter

Opspar Ekstra indkomst

Det kan være at alle ekstra indkomster, er hvad din opsparing skal bestå af. Det kan fx være løn fra overarbejde, overskydende skat, børnefamilieydelse, julebonus, fritvalgskonto – you name it.

Penge fra salg

Ryd op i hjemmet og sælg hvad du ikke bruger. De fleste vil blive virkelig overraskede over, hvor mange ting man har som potientielt kan sælges videre. Alle pengene fra salg sættes på opsparingen.

Læs også om oprydning i hjemmet

mobilepay til opsparingskonto

I forlængelse af at opspare penge fra at sælge ud af sine ejendele, kan man gøre det effektivt, ved at koble sin MobilePay til opsparingskontoen. Således at alle beløb går direkte i opsparingen uden at man aktivt skal gøre noget.

Rabatter på opsparing

En metode til opsparing kan også være, at man sætter alle sparede beløb til side. Forstået sådan at hver gang man køber noget på tilbud, så indsætter man rabatten på sin opsparing. Det sikrer også, at man ikke køber ting af den årsag at de er på tilbud. Idet at man egentlig betaler fuld pris for varen her og nu, vil man være mere velovervejet i sine køb. Kvitteringen fra dagligvarerindkøb viser også ofte hvad man har fået af rabatter.

Drop en dyr vane

Rygning er jo en vane, som der er mange penge i at kvitte. Klassikeren med at lægge de penge vanen koster, i en krukke hver dag, er en god motivation. Men i disse dage, er det nok nemmere med en elektronisk pengeoverførsel frem for kontanter. Måske man kan oprette en særskilt opsparingskonto kun til formålet? Andre dyre vaner kan være spise i kantine frem for madpakke, daglig to-go kaffe, egergidrik, solarium osv.

Usynlig opsparing

Nogle af os kommer til at overføre penge tilbage, fra opsparingskontoen til den almindelige konto. Der kan selvfølgelig opstå nødsituationer, men det kan også være en tricker til impulskøb at man kan se det opsparede beløb, som bare står der og lokker. Forhør dig i banken om det er muligt at din opsparingskonto ikke er synlig i din kontooversigt, eller opret en opsparingskonto konto i en anden bank, så du ikke ser pengene hver gang du kigger på netbank.

Nemkonto uden kort

Nemkonto er den konto hvor dine penge går ind. Normalt er det også den konto du har kort til. Et tip til opsparing er at flytte din Nemkonto hen på din budgetkonto eller opsparingskonto, hvor din løn mv så automatisk vil gå ind. Herfra overfører du så hver uge eller måned et beløb, til den konto som du har kort til.

Det du ikke købte

Hvis man har lidt tendens til impulskøb, så er denne metode rigtig effektiv til opsparing. Det går simpelthen ud på, at hver gang du er lige ved at købe noget, men overvinder fristelsen, så overfører du beløbet som den ting du ikke købte koster, til din opsparing.

Læs også om hvordan du undgår impulskøb

Systemopsparing

Du kan også lave en systemopsparing. De findes i utallige variationer, og fungerer godt hvis du er har brug for at gøre noget aktivt hver dag eller uge, for at holde motivationen. Det kan fx være at du overfører :

  • 1 kr den 1. januar , 2 kr den 2. januar, osv, 31 kr den 31. januar. Det giver knapt 500 kr om måneden.
  • 10 kr hver mandag, 20 kr hver tirsdag, osv 70 kr hver søndag. Forfra hver uge. Det giver over 14.000 på et år.
  • Et afkrydsningsskema fra 1 til 52. Hver uge vælger du et tal og sætter 0 bagved, og det beløb sættes på opsparingen. Beløbene går altså fra 10 kr den billigste uge til 520 kr den dyreste. Det giver over 13.000 kr på et år.

Hvordan sparer du op?

Skriv et svar